hindbærtærte dessert tærte med frugt
© Morten Heiberg

En storslået hindbærdrøm

En skøn dessert tærte med friske hindbær og lækker creme - glade gæster er garanteret!

4 bakker friske hindbær

(3 bakker til pynt og 1 bakke til
mandelcremen)

Mørdej

  • 120 g blødt smør
  • 80 g flormelis
  • 30 g mandelmel
  • 1 mellemstort æg
  • kornene af ½ stang god vanilje
  • 130 g hvedemel
  • ¼ tsk. fint salt

Fremgangsmåde:

  • Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vaniljekorn og 30 g af hvedemelet i en røreskål, og rør det sammen – enten på røremaskine eller med en elpisker med dejkroge. Pas på ikke at piske blandingen. Tilsæt de resterende 100 g hvedemel og salt, når den første blanding er ensartet. Bland tingene hurtigt sammen. Rul dejen ud i 2,5 mm’s tykkelse mellem to stykker bagepapir. Læg den udrullede dej og papir over på en lille plade, sæt den i køleskab, og lad dejen hvile i minimum 1 time.
  • Tag dejen ud af køleskabet, og lad den temperere en smule, før du forer en tærteform med løs bund med dejen.

Hindbærcreme

  • 4 g husblas
  • 200 g hindbærpuré (kan købes færdig)
  • 60 g sukker
  • 3 æggeblommer
  • 1 helt æg
  • 75 g smør, i tern
  • 1 kagering, gerne en fleksibel ring, der kan tilpasses
  • evt. plastikkantbånd

Fremgangsmåde:

  • Tilpas kageringen i diameter, således at den passer inden for tærtens diameter.
  • Fór indersiden af ringen med et stykke plastikkantbånd og placér ringen på en plade beklædt med husholdningsfilm.
  • Stil pladen i fryseren.
  • Opblød husblas i en stor skål med rigeligt koldt vand. Stil til side.
  • Kom hindbærpuré, sukker, æggeblommer og det hele æg i en gryde og varm det op over svag varme under konstant piskning. Lad blandingen nå kogepunktet, hvorefter du fjerner gryden fra varmen. Knug den opblødte husblas, og kom den i den varme creme. Tilsæt derefter smørret skåret ud i tern. Pisk cremen glat. Brug en stavblender til at gøre cremen helt glat. Fordel cremen i den forede kagering. Stil cremen i fryseren, og lad den sætte sig. Det tager ca. 2 timer.

Kagecreme (ca. 450 g)

  • 250 g sødmælk
  • ½ stang vanilje
  • 3 æggeblommer
  • 75 g sukker
  • 20 g maizena

Fremgangsmåde:

  • Flæk vaniljestangen på langs, og bring den i kog sammen med mælken.
  • Kom æggeblommerne i en skål og pisk dem sammen med sukkeret.
  • Tilsæt maizena uden at piske. Hæld den kogende mælk i blandingen under piskning. Hæld det hele tilbage i gryden, og sæt den over varmen. Lad den koge et minut under kraftig piskning; pas på den ikke brænder på. Hæld cremen over i en skål, og lad den køle af.

Mandelcreme

  • 125 g blødt smør
  • 125 g flormelis
  • 125 g mandelmel (finthakkede mandler)
  • 2 hele æg
  • 15 g maizena
  • 2 spsk. hindbærbrændevin (evt.)
  • 190 g kagecreme (se denne)
  • 1 bakke hindbær

Fremgangsmåde:

  • Rør smør og flormelis sammen. Tilsæt mandelmel og æggene ét ad gangen. Ælt 30 sekunder, hver gang et æg er kommet i. Rør ved middelhastighed med elpiskeren, indtil blandingen er let og ensartet.
  • Tilsæt maizena, hindbærbrændevin og kagecremen i skefulde. Vend til sidst hindbærrene i. Forvarm ovnen til 190 °.
  • Fordel mandelcremen direkte over den kolde ubagte mørdejsbund. Lad mandelcremen nå op til lige under kanten af formen. Sæt tærten i ovnen og bag i ca. 40 minutter, indtil cremen er ’souffleret’ og brun. Dæk evt. med et stykke alufolie for at undgå en for mørk overflade.
  • Lad tærten afkøle helt. Tag ’pladen’ med hindbærcremen ud af fryseren, fjern ring
  • og plastikkantbånd og placér den oven på den helt afkølede tærte. Pynt med de resterende bakker friske hindbær. Stil tærten i køleskabet, og lad hindbærcremen tø langsomt op. Servér.
hindbærtærte dessert tærte med frugt
© Morten Heiberg