Stor tallerken fra House Doctor, bestik fra Gense.
Citrussalat med fennikel, avokado og granatæble
Til 4 personer
Det skal du bruge
2 appelsiner
1 blodgrape
2 satsumaer (kan erstattes af klementiner eller mandariner)
1 fennikel
2 avocadoer
1 granatæble
25 g valnødder
Lidt olivenolie
1 bundt koriander
Sådan gør du
Skræl appelsiner, grape og satsumaer, og skær dem i skiver. Snit fennikel fint på en mandolin, og læg i iskoldt vand. Halvér avocadoerne, fjern stenene, og skær avocadorne i lameller.
Massér granatæblet, og halvér det. Pres saft og kerner ud med en ske.
Hak nødderne.
Fordel fennikel, appelsin, grape, satsuma, avocado og granatæble på et fad. Dryp granatæblesaften over, og drys med valnødder. Dryp lidt olivenolie over, og top med frisk koriander.