Bagværk Mazarinkage med cremet nougatflødeskum Nyd en saftig mazarinkage med kanel, nougatflødeskum og knasende, ristede hasselnødder. Af Anne au Chocolat — 05. februar 2019 #Kage © Anne au Chocolat Mazarinkage med cremet nougatflødeskum Nyd en saftig mazarinkage med appelsin, kanel og cremet nougatflødeskum samt knasende ristede hasselnødder og kom automatisk i god stemning.Til 8 personer Det skal du bruge: Mazarinkage 150 g marcipan, revet 1/2 tsk. kanel, stødt 1 stk. appelsinskal, økologisk 75 g mel 3 stk. æg 150 g smør, blødt 150 g sukker Nougatflødeskum 115 g nougat 190 ml piskefløde Pynt 30 g hasselnødder Sådan gør du: Mazarinkage Sæt ovnen på 180°. Pisk marcipan og sukker sammen i en skål, og tilsæt smør under stadig piskning. Pisk et æg i ad gangen. Vend derefter mel, appelsinskal og kanel i dejen. Hæld mazarindejen i en smurt springform (ca. 20 cm i diameter) med bunden beklædt med bagepapir. Bag kagen i ovnen ved varmluft, ca. 30 min. Tjek om den er færdigbagt med en strikkepind. Køl kagen af. Nougatflødeskum Varm fløde op til kogepunktet i en gryde. Hak i mellemtiden nougaten fint, og kom den i en skål. Hæld den varme fløde over nougaten, og lad det stå, 1 min. Brug derefter et piskeris til at røre rundt, så nougaten smelter helt sammen med fløden. Køl af, dæk skålen til, og sæt den på køl natten over. Hasselnødder Sæt ovnen på 180° varmluft. Rist de hele hasselnødder i et lille fad i ovnen, ca. 10 min. De skal være fint brune men ikke brændte, og hasselnøddernes brune hinde kan løsnes. Hæld hasselnødder ud på midten af et rent viskestykke og fold viskestykkets sider over hasselnødder. Nulr derefter hinderne af. Servering Pisk nougatfløden til en let skum, og fordel den på kagen. Skær hasselnødderne midt over, og pynt kagen med dem samt lidt ekstra revet appelsinskal. Tip: Vær opmærksom på, at her skal nougatflødeskummen stå køligt natten over. Relateret Bagværk Her er de bedste fastelavnsboller i København, der er værd at sætte tænderne i Bagværk Årets bedste chokoladetærter Bagværk Grøn foccacia: Top med dine favoritter Bagværk Meyers blåbær-babka på surdej – sådan laver du selv det smukke bagværk Bagværk Kanelkage med hvid chokolade og brunet smørcreme Bagværk Lagekagehuset lancerer vegansk fastelavnsbolle: Den ser fantastisk ud, men overbeviser den tvivlerne?
Bagværk Lagekagehuset lancerer vegansk fastelavnsbolle: Den ser fantastisk ud, men overbeviser den tvivlerne?