© Skovdal & Skovdal

Kanelsnurrer - lær teknikken

Claus Meyers kanelsnurrer er så lækre, at du aldrig slipper denne opskrift. Se, hvordan du snurrer dem, trin for trin.

Claus Meyers Kanelsnurrer

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 stk.

Remonce

  • 33 g smør
  • 33 g sukker
  • ¾ g stødt kanel

Dej

  • ¾ dl kold sødmælk
  • 8⅓ g gør
  • ¼ æg
  • ¼ kg hvedemel
  • 25 g sukker
  • 1½ g salt
  • 2½ g stødt kardemomme
  • ¼ æg til pensling

Sådan gør du

Remonce

  1. Rør ingredienserne sammen til en ensartet masse.
  1. Kom remoncen i en beholder med låg, og lad den stå på køkkenbordet, indtil du skal bruge den.

Dej

  1. Hæld mælken i en røreskål, og kom gæren i. Rør grundigt, til gæren er helt opløst.
  1. Rør ægget ud i væden, og kom alle de tørre ingredienser i skålen.
  1. Sæt skålen i røremaskinen med dejkrogen, og rør på lav hastighed i ca. 8 minutter, til du har en glat og fast dej.
  1. Bræk det kolde smør i små tern, og kom det i skålen.
  1. Rør igen på lav hastighed i ca. 8 minutter, til smørret er æltet helt ind, og dejen igen er blank og fast.
  1. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til et rektangel på ca. 60 x 30 cm. Se herefter trin for trin-billederne.

Sådan snurrer du dejen

  1. Smør remoncen jævnt ud over hele dejen.
  2. Fold en tredjedel af dejen ind over midten fra en af de korte sider, og fold den sidste tredjedel ind over den første, så du nu har 3 lag.
  3. Rul dejen ud igen til 30 x 30 cm og 2 cm i tykkelsen.
  4. Skær dejen i strimler på ca. 2 1⁄2 cm i bredden og 30 cm i længden. 5. Tag en dejstrimmel, og læg den på bordet foran dig. Hold fast i den ene ende af strimlen med den ene hånd, mens du ruller strimlen mod dig selv med den anden hånd.
  5. Løft evt. strimlen tilbage på plads, så du kan snurre den endnu mere, indtil du har 6-7 snoninger.
  6. Tag den snoede dejstrimmel op med begge hænder, og sno den to gange om den ene hånds pege- og langfinger. Læg den sidste dejsnip hen over de to snoninger, og placér den mellem din pege- og langfinger. Træk fingrene til dig, så snippen hæftes ind i “snurren”.
  7. Læg de færdige kanelsnurrer med god plads i mellem på en eller to bageplader med bagepapir. Lad kanelsnurrerne hæve i 1-2 timer tildækket. Pensl med et sammenpisket æg - brug ikke mælk, kaffe eller andre gamle husmoderråd. Æg giver flot glans til bagværket.
  8. Bag kanelsnurrerne 10-15 minutter ved 200° varmluft.