Festlig kage med chokolade og marengs

Med de fine marengs-blomster skal kagen nok imponere gæsterne.

Festlig kage med chokolade og marengs
© Anne au Chocolat

Festlig kage med chokolade og marengs

Bag bare kagen og marengsen dagen før, og pynt den så i ro og mag et par timer, inden gæsterne kommer.

Det skal du bruge:

Chokoladekage

  • 150 g smør
  • 1 spsk. mel
  • 3 stk. æg
  • 150 g sukker
  • 150 g chokolade, 70%

Marengs

  • 65 g sukker
  • 1 stk. æggehvide

Chokoladetopping

  • 15 g smør
  • 80 g chokolade, 70%

Pynt

  • 1 spsk. chokolade, pynt
  • 1 spsk. guld glimmer
  • 1 bakke hindbær
  • 1 spsk. hvid chokolade, perler

Sådan gør du:

Chokoladekage

  1. Sæt ovnen på 180°, varmluft .
  2. Smelt smør i en gryde ved medium varme.
  3. Tilsæt chokoladen, og rør godt rundt, til den er smeltet.
  4. Tag gryden af varmen, og rør sukker i. Køl lidt af.
  5. Tilsæt et æg ad gangen, og vend derefter mel i.
  6. Hæld dejen i en smurt springform, hvor bunden er beklædt med bagepapir.
  7. Bag kagen, ca. 20-25 min.
  8. Køl den af, og lad den gerne sætte sig på køl natten over.

Marengs

  1. Lav marengs, mens chokoladekagen bager.
  2. Pisk æggehviden stiv i en skål, og tilsæt derefter sukker lidt ad gangen.
  3. Kom marengsmassen i en sprøjtepose med stjernetyl, og lav roser af på en bageplade beklædt med bagepapir. Eller lav små kys/toppe.
  4. Stil pladen i ovnen ved 180° varmluft, og sluk straks for varmen.
  5. Lad marengsen blive i ovnen i min. 4 timer - gerne natten over. Ovnen skal være helt kold, før de fjernes.

Chokoladetopping

  1. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovn ved lav effekt, rør undervejs.
  2. Tilsæt smør, og rør rundt, så det smelter sammen med chokoladen.
  3. Fordel straks chokoladesaucen over chokoladekagen, og pynt med marengs, hindbær, kakaonibs og hvide chokoladeperler.
  4. Stil kagen på køl inden servering.

Tip: Det er en genial kage til gæsterne, fordi de kan laves i god tid. Den bliver bare bedre af det.