Penthouse-restaurant på 12. etage åbnet i nyt Tivoli-tårn

Sagen er luksusbøf og årgangsvin i ny MASH restaurant i nyopført hoteltårn i København.

MASH på 12. sal

Københavns skyline fra 12. etage og en velsnurrret Whiskey i hånden. Den oplevelse er mulig for alle fra i dag den 23. oktober 2015.

Her åbner det sidste skud på stammen af eksklusive spisesteder i den danske restaurantkæde MASH' regi.

Og beliggenheden er bjergtagende i et nyopført Tivoli-hoteltårn med tagterrasse - skråt over for det første af Tivolis hoteltårne, der allerede i flere år har været i brug.

Vinkælder på 12. sal

En stor åben "vinkælder" er en del af indretningen i Penthouse-restauranten. Udsøgt vin og whiskey har altid været en del af konceptet i MASH-restauranerne, og det vil det også være i Tivoli-hotellet.

Mad- og vinkonceptet er kendt fra den danske restaurantkædes 6 øvrige spisesteder. Denne stil beskriver MASH selv som Modern American Steakhouse.

Lounge

En naturlig del af penthouse-restauranten er lounge-områderne med magelige stole og lædersofaer. Her kan man både før og efter middagen nyde single malt whiskeyer og årgangsvine.

Designeren af interiøret i restauranten er Mike Duncalf. Tivoli-hotellets arkitekt er Kim Utzon.

Udsigt over København

Udsigten over København er legendarisk. Det indre København er jo flad som en pandekage, så fra 12. sal i MASH i Tivoli-hotellet kan man se hele downtown København gennem de store vinduespartier.

Vil man også nyde Københavner luften kan man også indtage sine middage ude på tagterrassen, hvor der er plads til 60 spisende gæster. Inden for kan der sidde yderligere 90 gæster.

Whiskey in the jar

Smukke kabinetter i herreværelse-stil bugner af de mest eftertragtede Whiskey-mærker.

Bartendere i verdensklasse

Det er restaurantchefens Peter Trauboth's høje ideal for MASH' personale af bartenders. Peter Trauboth mener selv, at omgivelserne og udsigten er et godt fundament for at hyre de bedste shakeslingers i branchen.

Tiden vil vise, om restauranten kan leve op til det Tivoli-tårnhøje ideal. Her inden åbningen kan man i det mindste konstatere, at der er blevet gået all-in på indretningen.

MASH restauranterne

Det var ikke sådan indkvarteringen og udsigten var i den amerikanske TV-serie (og senere film) M.A.S.H. Den foregik i et skiddent, udbombet felthospital under Korea-krigen.

Længere væk fra M.A.S.H. kan man ikke komme her i Tivoli MASH.

Men det skal de ikke høre for, de gode folk fra MASH - så længe whiskey'en er on the rocks, bøffen er mør og vinen er i en topårgang.