Herrnhuterstjernen
© Foto: Eva Kristensen

Skal du investere i én stjerne med lys, så lad det være herrnhuterstjernen med de 25 takker

Inviter en bid af historien indenfor i julestuen med denne ganske særlige stjerne, der foruden sin unikke tredimensionelle skønhed også rummer en spændende historie.

Den symbolske hvide stjerne har mange udtryk, og ofte er det antallet af takker, der differentierer dem fra hinanden.

En af de stjerner, der skiller sig markant ud, er herrnhuterstjernen, der har ikke mindre end 25 takker, hvilket giver den et imposant tredimensionelt udtryk.

Den specielle adventsstjerne, der også kaldes en moravianstjerne, har sin oprindelse i Tyskland.

Herhjemme er den nok bedst kendt gennem Brødremenigheden i den sønderjyske by Christiansfeld. Her hænger stjernen i hele advents- og juletiden i Brødremenighedens kirkesal, mens den i mindre formater pryder vinduerne i private hjem og rundt på centrale steder i byen. Uanset størrelse er de alle formet med inspiration fra morgenstjernen.

LÆS OGSÅ

Stjerner siden 1747

De 25 spidser refererer til den lysende planet, der ses på himlen lige før solopgang – det vil oftest være Venus, men kan i enkelte tilfælde også være Merkur. Man behøver dog ikke at rejse lysår ud i rummet for at finde ophavet til herrnhuterstjernen, hvis historie begyndte på planeten Jorden for mere end et par hundrede år siden.

Den stjerne, vi kender i dag, stammer fra Brødremenighedsbyen Niesky ca. 40 km fra Herrnhut i det sydøstlige Tyskland. Her formgav en kreativ matematiklærer i Brødremenighedens skole en stjerne i karton, som skulle illustrere over for eleverne, hvordan matematik og geometri kunne ende ud i noget så smukt som en stjerne. Børnene fik til opgave at skabe deres egne stjerner, som skulle bestå af 25 spidser: 17 med en firkantet fod og otte med en trekantet fod. Stjernerne blev fremvist til minde om stjernen i Betlehem og som et symbol på, at lyset vinder over mørket.

– Der er bevis på, at der er fremstillet stjerner i Brødremenigheden siden 1747. Man ved dog ikke, hvordan disse har set ud. Stjernen, som vi kender i dag, blev sat i produktion af en af eleverne fra drengekostskolen i Niesky, forklarer museumsinspektør Louise Klinge fra Museum Kolding.

Den egentlige produktion med salg for øje begyndte først i 1897, og siden har stjernerne spredt sig fra Herrnhut ud i verden. Fra slutningen af 2. verdenskrig og frem til 1989 fik Brødremenigheden i Christiansfeld licens til at fremstille papirstjernerne. I dag bliver papir- og plaststjernerne udelukkende håndfoldet i Herrnhut, hvorfra de sendes til en lang række lande.

Stjernen kan købes på nettet samt i udvalgte butikker, men man kan med fordel tage turen til Sønderjylland for at købe sig et eksemplar. Et besøg i Christiansfeld er nemlig en ganske særlig oplevelse. Byen, der siden 2015 har været en del af UNESCO’s Verdensarvsliste som et vidnesbyrd om et helt særligt samfund, er med sine retvinklede gader og sin store centralt placerede kirke ganske unik. Byen blev grundlagt i 1773, og den historiske kerne fremstår i dag tæt på den oprindelige. Christiansfeld regnes for den bedst bevarede menighedsby på verdensplan.

Ud over stjernerne, arkitekturen, den helt specielle kirkegård, den fængende historie samt en årlig vinfestival er Christiansfeld kendt for sine honningkager og kakkelovne. Byen har i år markeret sit 250-års jubilæum.

LÆS OGSÅ