Traditioner og minder danner rammen om julen
I Rikke Rasmussens barndom var julen en helt særlig tid, hvor en masse familiemedlemmer var samlet; mostre og onkler, kusiner og fætre og mindst et par tilhørende hunde. Der var fuldt hus, alle var velkomne, og med tiden blev Rikkes families hjem årets samlingspunkt, hvor hendes veninder elskede at komme, efter at deres egen juleaften var slut.
Og det er en del af alle de skønne og dejlige minder, der år efter år er med til bords i form af arvestykker som glas og karafler fra forældrene og knive med benskafter, som Rikkes far selv lavede.
Det giver Rikke en følelse af, at forældrene stadig er med til bords, selvom begge er gået bort, og savn går hånd i hånd med de gode minder om den faste og trygge ramme omkring julen, som forældrene skabte.
– For en stund er julen nu blevet en voksen begivenhed – tempoet og forventningerne er trukket ud af programmet, og vi samles og nyder juledagene, vel vidende at det hele nok starter forfra igen en dag, når der kommer børnebørn.