
Ottekantet spisebord? Ja da! Janus Larsen har lavet sit eget og viser her, hvor godt det fungerer med julegæster
Når Janus Larsen inviterer gæster til jul, bliver de ofte sat i det højloftede rum i værkstedet. Her er man omgivet af de unikke, håndlavede møbler, der med deres nordiske udtryk, gyldne toner og både skarpe og bløde vinkler slår den hyggelige stemning an. Janus’ bord er dækket i samme ånd med udgangspunkt i en nysgerrig enkelhed og sans for detaljen.
AfI hjertet af Valby ved København er de gamle industrilokaler smukt pyntet op til jul og danner den perfekte ramme om en uformel julefrokost. Til daglig fungerer Noyers lokaler som både værksted, showroom og skattet arbejdsplads for ti mennesker, og med de høje lofter, store vinduer og rå gulve er det ikke svært at skabe en ægte julestemning.
Janus Larsen er, ud over at være designer og møbelsnedker, en passioneret kok, og maden er det vigtige omdrejningspunkt. Råvarerne er enkle og gode, og menuen står primært på fisk og grønt. Det naturlige og ukomplicerede er i højsædet, og det ses både i Noyers arbejder og på det smukt dækkede bord midt i lokalet.