PP Møbler
pp56 - Den kinesiske stol Originalt blev pp56 designet til Fritz Hansen, hvor den kun blev produceret i et par år. I 1976 overtog PP Møbler produktionen af pp66, hvor basiselementet, en 2 meter lang dampbøjet pæl, blev bevaret. Prototypen for pp56 blev udviklet i samarbejde med PP Møbler og blev sat i produktion i 1989. pp56 er forskellig fra pp66, da den har et fast sæde og en anden ramme.
pp501 - Stolen Designet i 1949 af Hans J. Wegner. Da stolen først blev produceret, gik der ikke længe før det amerikanske blad "Design and architecture" lagde mærke til den smukke stol - dette var begyndelsen på det danske designs gennembrud på det internationale marked.
pp505 - Kohornstolen Kohornstolen blev designet af Hans J. Wegner for Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S. PP Møbler genoptog produktionen af Kohornstolen i 1991.
pp518 - Tyrestolen Tyrestolen blev designet i 1961 af Hans J. Wegner for Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S. PP Møbler genoptog produktionen i 1991.
pp701 Den elegante spisebordsstol blev designet i 1965 af Hans J. Wegner. Den imponerende kombination af stålrør, træ og det polstrede sæde giver stolen et næsten transparent udseende. pp701 er en af de få stole af Hans J. Wegner, der har en stålramme. Læg især mærke til ryglænets samling. Dette er en stol, der kan passes ind i et hvilket som helst miljø.
pp52 Denne stol designede Hans J. Wegner for PP Møbler i 1975. Stol blev bestilt af DFDS og blev den største ordre nogensinde for PP Møbler. pp52 er en anvendelig stol med mange spændende løsninger.
pp58 pp58 blev designet af Hans J. Wegner i 1987 for PP Møbler. Dette er den sidste designede spisebordsstol i rækken, og er derfor et resultat af Wegners livslange erfaring i forbindelse med spisebordsstole. pp58 har et polstret sæde til forskel fra pp68, hvis sæde er flettet.
pp68 pp58 blev designet af Hans J. Wegner i 1987 for PP Møbler. Dette er den sidste designede spisebordsstol i rækken, og er derfor et resultat af Wegners livslange erfaring i forbindelse med spisebordsstole. pp58 har et polstret sæde til forskel fra pp68, hvis sæde er flettet.
pp250 - Jakkens Hvile Jakkens Hvile blev designet af Hans J. Wegner i 1953. Originalt havde Jakkens Hvile fire ben, men Hans J. Wegner var utilfreds med denne løsning, og fortsatte arbejdet med stolen. Han endte med at løsne stolens lidt tunge look ved at fjerne et af benene. PP Møbler genoptog produktionen af denne trebenede version i 1982.
pp502 - Kontordrejestolen Kontordrejestolen blev designet af Hans J. Wegner i 1955 for Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S. PP Møbler genoptog produktionen i 1991. Wegner tegnede kun få typer af denne stol - mixet af træ og crom er også et sjældent syn i Wegners design.
pp240 - Konferencestolen Konferencestolen blev designet af Hans J. Wegner i 1990 for PP Møbler. Konferencestolen er en yderst elegant stol, som stadig er komfortabel efter flere timers brug.
pp201 I slutningen af 60'erne designede Hans J. Wegner til prototyper, som PP Møbler senere hen videreudviklede. pp203 blev sat i produktion i 1969, mens pp201 blev sendt til Getama. pp203 var første skridt i mod det lange samarbejde mellem Wegner og PP Møbler. pp201 har et flettet sæde til forskel fra pp203 hvis sæde er polstret.
pp203 I slutningen af 60'erne designede Hans J. Wegner til prototyper, som PP Møbler senere hen videreudviklede. pp203 blev sat i produktion i 1969, mens pp201 blev sendt til Getama. pp203 var første skridt i mod det lange samarbejde mellem Wegner og PP Møbler. pp201 har et flettet sæde til forskel fra pp203 hvis sæde er polstret.
pp19 - Bamsestolen Bamsestolen blev designet af Hans J. Wegner i 1951. Så tidligt som 1953 blev PP møbler underleverandør for Bamsestolens ramme. Ligesom mange andre af Wegners møbler er pp19 inspireret af dyreriget. Stolen fik sit navn, Bamsestolen, efter at en kritiker sammenlignende dens armlæn med "store bjønepoter der omfavnede en bagfra". Bamsestolen er siden hen blevet et af Wegners mest populære design. Wegner tegnede senere en fodskammel til Bamsestolen, pp120. PP Møbler gentoptog produktionen af Bamsestolen i anledningen af værkstedets 50 års jubilæum.
pp105 Hans J. Wegner tegnede oprindeligt denne lænestol i 1950erne i samarbejde med Børge Mogensen. De designede i fællesskab en serie, der bestod af en stol, et bord og en tremmesofa til FDBs daværende kampagne, hvor den almindelige dansker skulle have mulighed for at købe gode og gennemdesignede møbler til overkommelige priser. De to formgivere besluttede at dele designet, så Børge Mogensen blev tilskrevet tremmesofaen, og Wegner blev designeren bag stolen. Stolen indskriver sig på fornem vis i en klassisk dansk designtradition. Samarbejdet med Børge Mogensen er tydeligt, men hvilestolen peger også på Wegners vedvarende fascination af den klassiske engelske Windsor-stol fra 1700-tallet.
pp112 pp112 blev designet for PP Møbler i 1978 af Hans J. Wegner. Denne stol er nærmest en hybrid af flere design, da denne stol både har elementer fra Wegners serie af Kinesiske stole samt elementer fra hans mange forsøg på at tegne en moderne engelsk Windsor Chair. Altså blev denne lænestol let og elegant. Stolens design viser Wegners traditionelle syn på at konstruktion og design skal være enkle.
pp124 - Gyngestolen Gyngestolen i massiv ask og flettet flagline blev sat i produktion af PP møbler i 1984. Hos Wegner kan man næsten altid fornemme en inspiration fra den amerikanske shaker-tradition, og det ses tydligt i dette tilfælde. Stolen viser også Wegners fokus på kvalitet, idé, form, funktion og forarbejdning. pp124 er kendetegnende for Wegner og møbelsnedkerne og viser at ikke kun kronologi, stil eller andre ydre aspekter kontrollerer designet - kommunikation og kvalitet på alle niveauer i processen er helt ligeså vigtigt.
pp130 - Cirkelstolen I 1986 begyndte PP Møbler produktionen af denne fantastiske stol, som Wegner designede til værkstedet. Ligesom Flaglinestolen er Cirkelstolens design ikke et egentligt forbillede af historisk karakter eller inden for Wegners egen produktion. Cirkelstolen viser at Wegner stadig er i stand til at bibeholde entusiasme og innovativitet trods en allerede lang karriere. Den massive ask og flettede flagline er elementer, der er gengangere i Wegners omfattende produktion.
pp130 - Cirkelstolen I 1986 begyndte PP Møbler produktionen af denne fantastiske stol, som Wegner designede til værkstedet. Ligesom Flaglinestolen er Cirkelstolens design ikke et egentligt forbillede af historisk karakter eller inden for Wegners egen produktion. Cirkelstolen viser at Wegner stadig er i stand til at bibeholde entusiasme og innovativitet trods en allerede lang karriere. Den massive ask og flettede flagline er elementer, der er gengangere i Wegners omfattende produktion.
pp512 - Foldestolen Stolen blev designet af Hans J. Wegner i 1949 for Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S. PP Møbler genoptog produktionen i 1991. Det var Wegners ambition at designe en armstol, der var let at gemme væk. Han løste dette ved at tegne en stol, der kunne hænges på væggen. pp512 er en ufejlagtig, mobil lænestol, som også ser godt ud slået sammen.
pp550 - Påfuglestolen Da Finn Juhl så stolen for første gang, så han øjeblikkeligt den karakteristiske ryg og navngav stolen Påfuglestolen - et navn som har fulgt stolen lige siden. På trods af stolens næsten postmodernistiske udseende blev den allerede sat i produktion i 1947 hos Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S. PP Møbler genoptog produktionen i 1992. Men stolens bevidste, moderne linier er ikke kun lavet for stolens udtryks skyld. De flade dele af ryglænet, der får stolen til at minde om en påfugl, er placeret der hvor skulderbladene møder ryglænet for at skabe større komfort.