Disse stole gjorde møbeldesigneren Wegner verdensberømt
De 30 bedste stole og lænestole af møbeldesigneren Hans J. Wegner. Få historien bag dem og find link til forhandlere og priser på stolene.
Y stolen, Bamsestolen, Oxchair - The Chair! Det er bare nogle af de få ikoniske navne på Wegners store og verdenskendte produktion
Mere end 500 stole, borde og andet design nåede Hans J. Wegner at lægge navn til i sin karriere. Det var navnlig hans design af stole, lænestole, gyngestole og andre siddemøbler, der har grundlagt Wegners ry som en møbeldesigner i verdensklasse. Mange af disse stole har spillet en væsentlig rolle i dansk designs gennembrud på den internationale scene.
Ox-chair - EJ 100
Ox-chair stol er designet af Hans J. Wegner i 1960-61 for Erik Jørgensen. Stolen på billedet er en version, der blev skabt i forbindelse med Ox-chairs 50-års-jubilæum. Ox-chair kan blandt andet købes hos casanova.dk til kr. 63.450
Stolens mester
Det er frem for alt som stolens mester, Wegner blev berømt. Her i dette galleri kan du læse mere om historien bag Wegners stole og se alle de vigtigste passere revy: spisebordsstole, gyngestole, lænestol. Fra Lufthavnsstolen og Kohornstolen til Påfuglestolen og Cirkelstolen. Et par bænke og en skammel finder du også i galleriet.
Y Stolen CH24
Wegners mest solgte og kendte stol er uden tvivl Y-stolen. På Y-stolen udfører menneskehænder 170 operationer i fremstillingen. Det tager en time at flette sædet til en Y-stol, og der går 80 meter papirgarn til den. Der bliver i dag solgt ca. 25.000 om eksemplarer af Y-stolen om året. Y-stolen kan fås i mange forskellige farver og behandlinger. En Y stol i oliebehandlet eg med naturflet koster hos producenten Carl Hansen & Søn i dag fra kr. 6.045
The Chair - pp503
Denne rundede Wegner-stol hed oprindeligt model PP503. PP var efter efter producenten PP-Møbler. Stolen er dog kendt i hele verden som "The Chair".
Den indtog i 1950 forsiden på det toneangivende amerikanske magasin Interiors, der kårede den til verdens smukkeste stol. The Chair's berømmelse blev yderligere cementeret, da den indtog scenen i tv-duellen mellem præsidentkandidaterne Kennedy og Nixon i 1960. Stolen pp503 blev designet i 1950 og er med sit polstrede sæde forskellig fra pp501, der havde et flettet sæde. The Chair kan for eksempel fås for kr. 29.875 på Brdr. Friis Møller.
Hans J. Wegner
Fulde navn: Hans Jørgensen Wegner
Dato: 02.04.1914-26.01.2007
Uddannelse: snedker og arkitektstuderende ved Kunsthåndværkerskolen i København 1936-1938
Lufthavnsstolen AP40/CH401
Wegners såkaldte polstrede Lufthavnsstol AP40/CH401 blev oprindeligt designet til datidens lufthavn i Kastrup. Den polstrede stol kaldes derfor også undertiden for Katrupstolen. Stolen findes også som spisebordsstol. Produceres af Carl Hansen & Søn. Find forhandler gennem Carl Hansen & Søn.
Kontordrejestolen pp502
Kontordrejestolen blev designet af Wegner i 1955 for Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S. PP Møbler genoptog produktionen i 1991. Wegner tegnede kun få typer af denne stol. Mixet af træ og crom er også et sjældent syn i Wegners design. Findes i forskellige træsorter, behandlinger og læderkvaliteter. Set hos livingshop.dk til kr. 76875.
Cirkelstolen pp130
I 1986 begyndte PP Møbler produktionen af Cirkelstolen, som Wegner designede til værkstedet. Ligesom Flaglinestolen har Cirkelstolens design ikke et egentligt forbillede af historisk karakter eller inden for Wegners egen produktion. Cirkelstolen viste at Wegner stadig højt opppe i årene var i stand til at bevare sin entusiasme og innovationslyst trods en allerede lang karriere. Den massive ask og flettede flagline er elementer, der er gengangere i Wegners omfattende produktion. Set hos Rosborg Møbler til kr. 43.250.
Spisebordsstil pp701
Den elegante spisebordsstol pp701blev designet i 1965 af Hans J. Wegner. Den imponerende kombination af stålrør, træ og det polstrede sæde giver stolen et næsten transparent udseende.
pp701 er en af de få stole af Hans J. Wegner, der har en stålramme. Set hos Brdr. Sørensen ti 7.375.
Den kinesiske stol - pp56
Wegner var i høj grad inspireret af orientalsk møbelkunst. Det kom blandt andet til udtryk i Den kinesiske Stol pp56. Denne stol blev oprindeligt designet til Fritz Hansen, hvor den kun blev produceret i et par år. I 1976 overtog PP Møbler produktionen af pp66, hvor basiselementet, en 2 meter lang dampbøjet pæl, blev bevaret. Prototypen for pp56 blev udviklet i samarbejde med PP Møbler og blev sat i produktion i 1989. pp56 er forskellig fra pp66, da den har et fast sæde og en anden ramme. Kinastolen kan blandt andet fås hos den Fritz HansenBody_StUph()Blash()CLBLA {"target":"_blank"}) med forskellig skal og sædepolstring til kr. 40.804
Gyngestolen pp126
pp126 blev designet af Hans J. Wegner i 1983. Gyngestolen var forgænger til den endnu mere kendte gyngestolen pp124 fra 1984. med ryg af flettet flagline. Wegner designede i alt ni gyngestole gennem sin karriere. pp126 var nummer otte i rækken.
Gyngestolen pp124
Gyngestolen pp124 i massiv ask og flettet flagline blev sat i produktion af PP møbler i 1984. Hos Wegner kan man næsten altid fornemme en inspiration fra den amerikanske shaker-tradition. Det er tydeligt i denne gyngestol. Fås hos Livingshop til kr. 36.750.
Kohornstolen pp505
Kohornstolen blev designet af Hans J. Wegner for Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S. PP Møbler genoptog produktionen af Kohornstolen i 1991. Fås hos Livingshop til 30.875.
Tyrestolen - pp518
Tyrestolen pp518 blev designet i 1961 af Hans J. Wegner for Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S. PP Møbler genoptog produktionen i 1991. Kan blandt andet købes hos Bolighuset Ry.
Jakkens Hvile - pp250
Wegner havde også humor. Det ser man tydeligt i denne stol med det spøjse navn "Jakkens Hvile", hvor den øverste del af ryglænet er formet som en bøjle. J
Jakkens Hvile blev designet af Hans J. Wegner i 1953. Oprindeligt havde Jakkens Hvile fire ben, men Hans J. Wegner var utilfreds med denne løsning og endte med at løsne stolens lidt tunge look ved at fjerne et af benene. PP Møbler genoptog produktionen af den trebenede version i 1982. Den føres hos Livingshop i adskillige forskellige træsorter og kan købes for kr. 56.500
Spisebordsstolen - pp203
I slutningen af 60'erne designede Hans J. Wegner to prototyper til spisestole. Den ene videreudviklede PP Møbler senere hen. pp203 blev sat i produktion i 1969. pp203 var første skridt i mod det lange samarbejde mellem Wegner og PP Møbler. Fås til kr. 17.125 hos Rosborg Møbler.