IKEAs 8 bedste råd til dig der bor småt

Fordi man bor på få kvadratmeter, behøver man ikke gå på kompromis med indretningen. Man skal bare indrette smart.

Småt kan sagtens være godt

Det kan være en udfordring at indrette hjemmet, hvis man har få kvadratmeter at gøre godt med – men det kan sagtens lade sig gøre.

IKEA har længe arbejdet med udfordringerne, som knytter sig til de mindre hjem, og her kommer de med 8 gode råd til indretning af de små hjem.

© Christina Kayser Onsgaard, Martin Dyrløv og Andreas Mikkel Hansen

1. Tænk i kubikmeter frem for kvadratmeter

Når man har få kvadratmeter at benytte sig af, er det vigtigt, at man ikke kun tænker på gulvpladsen, men også udnytter højden. Dette kan gøres ved at fylde en hel væg med en flot reol eller placere hylder til opbevaring helt oppe under loftet.

Få mere inspiration her: 10 geniale og elegante opbevaringsløsninger.

© IKEA

2. Fleksibel opbevaring

Med fleksibelt opbevaring kan du optimere de få kvadratmeter i hjemmet. Et godt eksempel på dette er IKEAs PLATSA opbevaring, hvor forskellige dybder, højder og moduler kan kombineres, så det passer til netop dit hjem.

Læs mere om opbevaringsserien her.

© Andreas Mikkel Hansen

3. Gå efter møbler, der har flere funktioner

Mange af de møbler som er nødvendige i hjemmet, kan man nemt gøre multifunktionelle. For eksempel kan man gøre sengen til et hyggehjørne, hvor man også kan opbevare ting og sager nedenunder, uden det bliver rodet.

Sengen kan også hæves til op til loftet, så pladsen nedenunder kan udnyttes til andet opbevaring: Unikke løsninger med snedkertilpasset opbevaring.

© Inger Marie Grini

4. Vælg møbler ud fra rummets størrelse og som passer til familiens behov

TIlpas indretningen i hjemmet, så alle får mest muligt ud af den. Begynd med at tage en snak om, hvilke møbler der er nødvendige for at få hverdagen til at fungere, så beslutningerne om nye møbler bliver velovervejet.

Man kan få plads til overraskende meget på få kvadratmeter: Familie på 6 bor både småt og smart.

© Danske Boligarkitekter

5. Tænk i løsninger, der kan foldes sammen

Møbler, som er multifunktionelle, er optimale i det lille hjem - og hvis de oven i købet kan foldes sammen, så de fylder mindre, er det helt perfekt.

Find inspiration her: Living in a box – udnyt alle kvadratmeter.

© &tradition

6. Overse ikke pladsen mellem og rundt om møblerne

Når man skal indrette hjemmet på få kvadratmeter handler det ikke kun om møblerne. Men lyse farver, spejle og god belysning er lige så vigtigt, når man skal have hjemmet til at syne større.

Du kan med fordel indrette med denne lyse pastel, som hitter i indretningen lige nu: Her er farven, vi kommer til at se overalt i år.

© Andreas Mikkel Hansen

7. Et lille køkken behøver ikke være et minus

Bare fordi køkkenet er småt, behøver man ikke gå på kompromis. Dog er det vigtigt at tænke kreativt, så man på én gang får udnyttet pladsen – uden det bliver for rodet og kompakt at se på.

Find inspiration her: Smarte løsninger – genial indretning.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

8. Belysning

Som nævnt er god belysning vigtigt for det lille hjem. Men udover at give lys til indretningen, kan intelligent placeret belysning også hjælpe med at opdele et rum i flere sektioner eller funktioner, så hjemmet virker større.

Gå på lampejagt i vores bedste artikler om belysning her.