Fra vi er fyldt 20 år, vil vi resten af livet være i reparationsalderen – i begyndelsen kun med få forandringer.
Måske det første grå hår, måske bliver den charmerende smilerynke til en ditto bekymrings …
Man kan vælge, at naturen blot går sin gang, og lade tyngdekraften gøre sit arbejde, så alt – alt! – søger mod jorden, eller man kan kaste sig ud i hårfarve, botox eller en ironman. Måske det hele på en gang.
Det lyder måske abstrakt, men der er en mening med det: 2025 kommer på alle mulige måder til at stå i reparationernes navn.
For ligesom det sker med kroppen, vil et nybygget hus langsomt nedbrydes – vejret er en hård modstander, familiens slitage en anden.
Og enhver boligejer ved godt, at man ret hurtigt kommer ud i spørgsmålene, hvad skal repareres, og hvad er egentlig smukkere med lidt alder?
Reparationsalderen
Vores opfattelse af, hvad der er smukt, ændrer sig i disse år.
Jeg har fx med interesse iagttaget, hvordan højhuset TRÆ nu er blevet færdigt, som det står og knejser knap 80 meter højt i Aarhus. Arkitekterne hos Lendager, der står bag TRÆ, tænker bæredygtigt, hvad end de gør.
Vi har senest beskrevet arkitekternes arbejde med kongeparrets anneks, som er bygget af genbrugsmaterialer. Det samme er store dele af TRÆ.
Ud over den bærende trækonstruktion er bygningsdesignet baseret på omfattende implementering af genbrugte ressourcer og materialeinnovationer, hvor lokalt affald bliver til værdifulde ressourcer i nye bygningsdele som vinduer, facader og gulve.
Visionen bag TRÆs tre sammenhængende bygninger har været at bygge Danmarks højeste trækonstruktion og samtidig en bæredygtig kontorbygning.
Det vil både indeholde et arbejdsmiljø designet specifikt med tanke på fysisk og mental sundhed og spille en aktiv rolle i at fremme et livligt og inkluderende byliv i området.
"Det her skal vi gøre. Allesammen"
TRÆ er et konkret eksempel på den tid, vi er trådt ind i: tiden til at reparere og genbruge overalt, hvor det kan lade sig gøre.
Dén pointe blev af branchen hyldet med stående applaus, da vi uddelte prisen for Årets Grønne Idé ved sidste års Design Awards og vinderne sagde "der er ikke nogle alternativer. Det her skal vi gøre. Allesammen."
Jeg besøgte Helsinki Design Week for nogle måneder siden og så udstillingen Repair på design- og arkitekturmuseet, som fokuserede på alt det, vi har glemt at reparere, men blot smed ud.
I princippet skal vi lade være med at købe og bygge nyt. For hver en ting, vi ikke har brugt, er der sparet ressourcer og energi og dermed udledt mindre CO2. Sådan er det for hovedparten af fremtidens forbrug, hvis vi vil skabe en forandring.
Men en gang imellem bryder man jo den regel. Jeg har som så mange andre stået i den situation, om det kan betale sig at ringe efter en reparatør eller købe en ny opvaskemaskine – og valgt det sidste, fordi arbejdslønnen, transport osv. ville blive det samme som en ny.
Men tiden er inde til, at telefonopkaldet alligevel skal overvejes.
Velkommen til 2025 – lad reparationerne begynde!
