Nikoline Oda Gomolkas afgangsprojekt fra 2022. Her skabte hun sofaen Agnes
© Nikoline Oda Gomolka

Bæredygtighed i møbelbranchen: Vi skal væk fra trends – møbler skal (selvfølgelig) have lang levetid

Det Kongelige Akademi stiller endnu mere skarpt på den grønne omstilling med et nyt kandidatprogram, hvor der er fokus på at skabe møbler med lav miljøbelastning, i høj kvalitet og med lang holdbarhed. Skal møbelbranchen være grøn, så kræver det en bæredygtig tankegang hele vejen rundt, og her spiller uddannelserne en vigtig rolle.

Tilbage til de gamle dyder

Vi ved det jo godt. Sæsonbetonede trends, uendelige nye kollektioner og ‘brug og smid væk’ kulturen er ikke godt for miljøet. Og det er uanset om vi taler om modetøj, farver til væggen eller sofaer til stuen.

I et forsøg på at vende udviklingen i møbelbranchen, har Det Kongelige Akademi oprettet kandidatprogrammet Furniture Design - Products, Materials, and Contexts, hvor fokus er på at minimere miljøbelastningen og skabe møbler af høj kvalitet og med lang holdbarhed.

– Vi skal væk fra sæsonkollektioner og nye trends og tendenser, der ændrer sig konstant. I stedet skal vi tilbage til de gammeldags dyder, hvor tingene holder længere og de kan repareres og genanvendes, siger Nicolai de Gier, der er møbelprofessor og leder af det nye kandidatprogram.

Designere har et stort ansvar, for det er dem, der designer nye ting og får forbrugerne til at købe nyt. De har et ansvar for at vise nye retninger og designe noget, der er holdbart. — Nicolai de Gier

Designere har et stort ansvar

Uddannelsen er forankret på Institut for Bygningskunst og Design, der både optager arkitekt- og designstuderende, og hvor der er fokus på at uddanne og forske i, hvordan bæredygtigt design kan spille en rolle i den grønne omstilling.

De studerende bliver undervist i ting som materialevalg og CO2-aftryk, og opfordret til at designe møbler med flere funktioner, og som kan skilles ad, upcycles eller repareres, så de får en længere levetid.

– Vi har ikke været vant til at kunne reparere møbler. Hvis et stoleben knækker, smider du hele stolen ud. Men hvis du som designer skaber nogle møbler, der kan repareres, så forlænger du også møblets levetid markant, siger professoren, og fortsætter:

– Designere har et stort ansvar, for det er dem, der designer nye ting og får forbrugerne til at købe nyt. De har et ansvar for at vise nye retninger og designe noget, der er holdbart.

Nicolai de Gier
© Det Kongelige Akademi

Madras med ålegræs

Et eksempel på at tænke i nye materialer og indtænke flere funktioner er Nikoline Oda Gomolkas afgangsprojekt fra 2022. Her skabte hun sofaen Agnes, der også kan slås ud til sovebriks, og hvor madrassen er fyldt med ålegræs.

– Noget af hendes projekt går ud på at fjerne skum og bruge et naturmateriale i stedet. I det hele taget er der sparet på mængden af materialer, og hun har ikke brugt vildt meget træ. Og så er det et møbel med fleksibilitet. Agnes er et godt eksempel på at tænke bæredygtigt og et eksempel på den tænkning, vi skal have mere af, siger Nicolai de Gier.

Formgivningen må aldrig blive glemt

Uddannelsen vil have et øget fokus på samarbejder med erhverv og industri og vil samtidig have et internationalt udsyn. Udover at adressere udfordringerne fra et globalt synspunkt, vil man for første gang på møbelprogrammet også optage internationale studerende, for at skabe et studiemiljø, der orienterer sig mod verden.

– Møbelbranchen har brug for at blive bæredygtig og komme med i den grønne omstilling, og det har vi mulighed for at påvirke ved at undervise i det. Vi underviser selvfølgelig stadig i formgivning, men det er vigtigt, at vores elever får skærpet deres kompetencer inden for bæredygtighed.

Uddannelsen vil dog fortsat have solide rødder i den danske designtradition, og det er vigtigt for Nicolai de Gier at understrege, at formgivning og det æstetiske stadig er en stor del af uddannelsen.

– Vi sidder ikke bare ved en computer. Vi har gode værksteder, og de studerende udvikler projekter både på tegnebordet og i værkstederne. Det har altid været en del af den danske designtradition, og det skal vi fortsætte med. Hvis det ser helt forfærdeligt ud, så er det lige meget, om det er nok så bæredygtigt. Formgivning er helt centralt. Det må aldrig blive glemt, siger han.