På besøg i et af Danmarks første huse, der er certificeret bæredygtigt

Træ er ikke så bæredygtigt som vi tror

Derfor gik hun selvfølgelig også all in, da hun og familien skulle bygge nyt hus i Vejle, der skulle være certificeret som bæredygtigt – ikke bare materialer, men hele huset. Den gældende standard hedder DGNB og inkorporerer de mest omfattende krav til dato, som det strategiske afsæt i forhold til materialer, placering og udbudsrunder til arkitekter, og vurderer herunder på sociale, tekniske, økonomiske og miljømæssige aspekter.

Alt fra de helt spæde tanker, indtil byggeriet er færdiggjort, men faktisk også videre end det, for man følger også op efter opførelsen, hvor der eksempelvis laves indeklimamålinger, for at se om de materialer, der er valgt, afgasser for meget. Så der var mange, mange mellemregninger, der skulle indgå i det store regnestykke, ude såvel som inde.

– Jeg hører ofte i mit arbejde, at man vælger at bygge huse i træ, fordi det skulle være mere bæredygtigt. Men træ har også en påvirkning, for vi fjerner både biodiversitet og naturens evne til at optage CO2. Dertil kommer, at træ kræver vedligehold – maling og udskiftning ved råd og så videre.

Jeg ville have, at det bærende materiale i huset skulle være dødt, så at sige, og derfor valgte jeg at bygge i mursten. Murstenene er genbrugte – de stammer fra en Lego-bygning i Billund og har derfor også en fin sammenhæng med lokalmiljøet. Træet på facaden hedder Thermowood og er behandlet med varme og jernvitriol, som gør det vedligeholdelsesfrit, siger Linda.

Indenfor er der til gengæld en masse egetræ, på arkitekt Allan Lorenzens opfordring. Men det var ikke helt nemt at finde i en kvalitet, der var til at betale. En dag var Linda i Ikea i Aarhus og så de her egetræsfronter med massive kanter og spurgte straks ekspedienten, om de kunne levere til hele huset.

– Men hun sagde nej, da de var på vej ud af produktion. Jeg købte alt, hvad de havde, tog videre til Ikea i Høje Taastrup og købte alt, hvad de havde, og så fik jeg faktisk også noget fra et restlager i Sverige, siger Linda, der efterfølgende gik i gang med at udregne og lægge det helt store skabsfront-puslespil, da alle fronterne står i deres originale form og ikke er snedkereret til at passe de forskellige skabe i køkken og gang og på badeværelset.

Et fleksibelt hus

De keramiske fliser på gulvet fortsætter udenfor, hvilket skaber et fint flow, og de ligger på fødder, så de nemt kan erstattes, hvis en bliver misfarvet eller knækker. Med til indeklimaet hører også lyd, lys og luft. Fordi der er mange hårde flader fra store vinduespartier og gulv, er der lagt akustikloft af egetræslameller over spisepladsen i køkkenet og i fjernsynsafdelingen nedenunder.

Derudover er der meget lav trinlyd i huset, og alle hvidevarer er støjsvage – parametre, DGNB-certificeringen også måler på. Foruden almindelige vinduer er der lavet ovenlysvinduer ud fra den betragtning, at man har brug for mindre kunstigt lys, hvis man har mere naturligt lys.

Al maling brugt i huset er Svanemærket, så det sikrer mindst mulig afgasning, og så har en gammel COWI-kollega dimensioneret et ventilationssystem til huset, der både suger luft ind og ud, og med et aktivt kulfiberfilter, som frasorterer partiklerne i huset, hvilket sikrer ren og behagelig luft. Sidstnævnte har en påvirkning energimæssigt, da bedre luft påvirker behovet for mindre varme. For at sikre at varmen har lav miljøpåvirkning, leveres den til huset af en varmepumpe.

– Vi valgte ikke at installere solceller, fordi det dengang forlød, at solceller kostede mere i produktion, end man egentlig vandt ved, at man installere dem ud fra en miljømæssig betragtning. Derudover vurderede jeg, at den nationale elforsyning stadig bliver grønnere og grønnere, forklarer Linda.