Få stilen fra Carmen Curlers: Tag med tilbage til 1960’erne

Der er masser af designklassikere i kulissen og knald på farver og mønstre, når Carmen Curlers ruller over skærmen. Production designer Knirke Madelung giver et eksklusivt kig behind the scenes på DRs nye seriesucces.

Christina Jensen

— 07. november 2022

Et godt eksempel på 1960’er arkitektur

Over en million seere følger med på DR, når Axel Byvang uge efter uge jagter succes og rigdom i tv-serien Carmen Curlers. Udover at fortælle historien om den revolutionerende danske opfindelse, så viser serien også, hvordan livet – og ikke mindst boligindretningen – så ud i Danmark i 1960’erne på tværs af samfundslag.

– Axels fabrik er et godt eksempel på 1960’er arkitektur: Det er store vinduer, forholdsvist lavt til loftet og gule mursten. I 60'erne kom det meget frem at integrere ude og inde-arealer. Bygningens gule mursten går for eksempel igen indenfor, og der er store plantearealer både ude og inde, siger production designer Knirke Madelung.

Som production designer er det hendes job at skabe den overordnede visuelle stil for serien. Det er altså Knirke, der definerer, hvordan der skal se ud på seriens mange locations, og sammen med sit team indretter og skaber hun de forskellige hjem, fabrikken, hotellet og så videre.

I serien møder vi ikke kun den erhvervsdrivende og kreative iværksætter Axel, men også rivalen Poul, der begår sig i samfundets højere lag og den hårdtarbejdende Birthe, der bor på en gård, hvor midlerne er knappe.

Fuld knald på kreativiteten

Carmen Curlers er fiktion inspireret af virkeligheden, hvor karaktererne for eksempel pludselig bryder ud i dans. At det er et univers med fuld knald på kreativiteten og de filmiske virkemidler betyder, at Knirke og hendes hold også kan tage sig nogle friheder i forhold til det visuelle udtryk.

– Vi har kigget på, hvilke materialer man brugte i 1960’erne, men vi har også valgt efter, hvad der filmer rigtigt. Blanke overflader var måske mere populært i 1950’erne, men det er visuelt smukt og giver et flot genskær, så det har vi valgt at bruge flere steder, siger Knirke og fortsætter:

– Vi begår hele tiden “fejl” i forhold til epoken, men det meste er bevidste valg, fordi det filmer godt eller passer til det, vi vil udtrykke. Tapetet i Poul og Vitas køkken var ikke i produktion i 1960’erne, men det passer godt til Vitas karakter. Og på fabrikkens toilet har vi brugt nogle håndvaske, der først blev produceret i den farve i 1970'erne, men de er bare virkelig flotte og passer godt til stilen.

Ekstravagante møbler

Den opmærksomme seer vil allerede have fået øje på flere designklassikere i serien. På fabrikken står der for eksempel flere sofaer og lænestole fra Finn Juhls Japanserie, og i Axels hjem og kontor kan man spotte Høvdingestolen af samme designer.

– Der er højt til loftet i Axels univers. Han er et moderne menneske, og han er godt på vej ind i fremtiden, og det skal stilen omkring ham være med til at underbygge. Høvdingestolen er et ekstravagant møbel at have stående, så det passer godt til Axels ekspressive måde at være på, siger Knirke Madelung og fortsætter:

– Meget på settet taler ind i det, der er moderne nu. Det er 60 år siden, at det blev lavet, og det er stadigvæk moderne.

Hessian-tapet og kraftige farver

Hvor kodeordet for Axels stil har været USA, har det konservative Storbritannien været forbillede for scenografien omkring rivalen Poul, mens det ikke bliver mere dansk end hos landmandskonen Birthe.

I Axel og hans kone Toves lejlighed er baggrunden holdt i brunlige og gullige toner blandet med kraftige farver. Her er for eksempel både hessian-tapet, en rød sofa og en gul lampe. Hos Poul og Vita er der mere pyntet med mønstre og klare farver og mere pastel. Endelig er stilen på Birthes bondegård mere mørk og brun og holdt tone i tone blandet med nogle fine detaljer.

God smag er kedeligt

– Køkkentapetet på gården er meget porøst og smukt, og noget vi har købt antikt. Vi har ikke været bange for at bruge mønster i mønster, og for eksempel har vi hængt et spraglet gardin op ved siden af de blomstrede tapeter. Birthe har jo ikke tænkt indretning, og at det skal være pænt. Men sammensætningen bliver smuk og æstetisk, selvom gardinet måske er grimt i sig selv, siger Knirke og fortsætter:

– Hvis det er for pænt, er der ingen historiefortælling i det. Jeg er ligeglad med god smag. God smag er kedeligt, og det har vi ikke brug for at vise. Det er sjovere at sætte grimme ting sammen og få noget, der er æstetisk og passer til scenen.

Visuelt levende

Når Knike skal indrette de forskellige rum, er det vigtigt, at det ikke ligner en kulisse. Det gør sig både gældende for de enkelte hjem og ikke mindst for Grand Hotel, der er byens fine hotel og omdrejningspunkt for mange interaktioner i serien.

Her er hylderne fyldt med små dimser og porcelænsfigurer og på væggen hænger postkort fra stedets stamgæster og billedrammer, der hænger lidt tilfældigt.

– Jeg arbejder meget med lag. Væggene er først malet med en farvebund, så skal der være et lag, der krakelerer, og så skal der være et nyt lag maling oven på. Det skal have tid i sig, og det skal visuelt være levende at se på, siger Knirke.

Det må aldrig ligne en boligreportage

Knirke fortæller, at hun har fået professionelle malere fra DR Scenografi til at tapetsere væggene, så det krøller på den rigtige måde, og at hun har opfordret tv-holdet til at holde fester på hotellet, så det ser brugt ud, og der kommer pletter på gulvtæppet.

– Det skal ånde af menneskeliv. På et værtshus sidder livet i væggene, og det har vi prøvet at genkalde. Vi har for eksempel brugt lang tid på at få loftet til at krakelere på den helt rigtige måde. Det er noget, vi har gjort os meget umage med. Det er sådan livet er: fuld af fejl. Fejl gør, at man kan mærke, der er mennesker i det, siger hun og fortsætter:

– Det er fejlene, som skaber karaktererne og som giver liv. Det må aldrig ligne en boligreportage.