Japansk juvel i Jylland

Shoji Kawhata smiler høfligt og giver hånd med et kort nik, da han tager imod BO BEDRE. Han har nyvasket uniform på fra sit firma Martok, men ridserne på neglene og fingrenes muskulatur afslører tusinder af timers sirligt arbejde i deres have med at placere sten og planter efter den japanske havetradition kaldet shinsen kaiyu. Snart står han med journalistens blok og pen i hånden og nedskriver de fire japanske tegn for ordene. Han udpeger hvert enkelt tegn af de fire og forklarer, at de hver især betyder lille sø, vandfald, at gå og omkring. Stilen blev bragt til Japan i det 13. århundrede, hvor zenmunke havde praktiseret den i Kina. Med sig hjem havde de billeder af bjerglandskaber, som blev fortolket og overført til tempelhaverne med bugtende bjergstier og stille søer.

Netop shinsen kaiyu-stilen var han og resten af teamet, der har stor ekspertise i japanske bestillingshaver, hyret til at udføre i Danmarks Japanske Have, hvor de nu har afsluttet to års arbejde. Haven har ligget på stedet i syv år, og i processen har de japanske havespecialister genbrugt materialet fra den tidligere have. Ikke uden et vist postyr. På et tidspunkt stod der fx en 100 tons tung kran i et hjørne af haven, der løftede de op til 20 tons tunge bornholmske granitsten på plads.

I Danmarks Japanske Have i Århus har et hold japanske haveeksperter med haveingeniør Shoji Kawhata i spidsen skabt et magisk landskab. På 19.000 m² finder du foruden haven også en spa, en møbelbutik og gourmetrestauranten WH. Haven er privatejet af ægteparret Karin Friis Nielsen og Michael Nielsen og deres tre voksne børn Glenn, Jane og Line Friis Nielsen og vennen Martin Siim. Modsatte side: Bygningen, som Restaurant WH ligger i, er japansk som resten af haven, mens køkkenet står for fransk, luksuriøs gourmetmad.

Huset i den japanske have.

Det store vandfald i havens sydvesthjørne og den rolige bæk, der løber ud i en sø. Det hele er sat i scene for at give et indtryk af et bjerglandskab.

Der er nærmest magisk stemning i havens hjørner og afkroge. Her fører en grov stensti mod eventyrlige oplevelser i havens østlige og lidt vådere del.

Der er masser af små kroge i den japanske have.

Jordbroen er typisk for den japanske havestil, man finder i Danmarks Japanske Have. Broen kaldes dobashi og blev introduceret i daimyou-haver i det 17. århundrede. Daimyou er magthavernes haver. Broen repræsenterer et rustikt landskab på landet, og derfor er der lagt jord oven på den, og der er plantet planter i kanten. Her har broen også fået en cement-finish, da gartnerne ikke kunne finde god dobashi-jord i Danmark.