“Da Gertrude Stein skrev “en rose er en rose er en rose” rundt i kanten på en tallerken, skrev hun blot ord og eksperimenterede med sit intellekt og opfattelsen af tiden og det evige nu. Hun skrev ikke om en rose som sådan, for der er ikke to roser, der er ens. Ligesom hos børn skifter roser udtryk fra det ene sekund til det andet. Fra sol til skygge. Det, jeg lægger i hendes ord, er det fortryllende ved rosen, som giver os et glimt af uendelighe- den”, har skuespilleren Grace Kelly engang sagt.
Claus Dalby bringer citatet i sin nye lille bog Havepoesi, og roser er vel havens mest forunderlige blomst – i al fald har den ubestridt førstepladsen hos kunstmalere og digtere. Roser fylder også meget i Claus Dalbys have sådan en junidag, hvor mange af dem står i deres allerflotteste klæder. Her er både historiske roser, engelske roser, klat- reroser, ja, flere hundrede forskellige slags. Så det at skulle vælge blot 10 er lidt af en opgave.
– Princippet i min have er, at vi planter roser i staudebedet og ikke stauder i rosenbedet. På den måde får man et sammensat og kontrastfyldt billede, hvor kun roser i et bed givet et en-dimensionelt billede. Og vi vælger stauder, som har noget let over sig og gerne højde som fx stjerneskærm, blåhat eller kvæsurt. Det giver en flot kontrast til roserne, siger Claus Dalby. Ifølge ham tilfører roser noget romantik til haven, og han kunne ikke forestille sig at have en have uden roser. Han holder især af hvide roser, og det selv om de skal have mere sol end andre roser og i det hele taget er lidt mere besværlige. Da han i 2013 døbte en rose fra Poulsen Roser i champagne, var det da også en cremehvid ny rose, som nu bærer hans navn. En stor ære, som kun meget få er beskåret. Så nu kan den populære hvide Karen Blixen-rose konkurrere med Claus Dalbys. En rose er nemlig ikke kun en rose.