Nu lanceres den ikoniske Y-stol i 9 nye farver

Y-stolen udkommer i ni tidløse farver udvalgt af designeren Ilse Crawford for at fejre mere end 70 års samarbejde mellem Hans J. Wegner og Carl Hansen & Søn. Se alle farverne her.

Y-stol (CH24) designet af Hans J. Wegner

Y-stolen i de ni nye farver: Slate, Terracotta, North Sea, Seaweed, Hollyhock, Pewter, Falu, Clay og Barley.

© CARL HANSEN & SØN

70 års samarbejde

Hans J. Wegner tegnede den verdenskendte Y-stol (CH24) i 1949 til samarbejdspartneren Carl Hansen & Søn, som har produceret stolen uafbrudt i mere end 70 år.

For at fejre denne milepæl har den London-baserede designer Ilse Crawford udvalgt ni matte farver, som skal give stolen et nyt perspektiv. Alle farver er miljøvenlige, vandbaserede og modstandsdygtige, så de egner sig perfekt til både privat og offentligt brug.

Y-stol (CH24) designet af Hans J. Wegner

Y-stolen i farven Barley.

© CARL HANSEN & SØN
Y-stol (CH24) designet af Hans J. Wegner

Y-stolen i farven North Sea.

© CARL HANSEN & SØN

Det nordiske landskabs rå skønhed

Ønsket var at udvikle en række farver, der afspejler den tid, vi lever i, og derfor landede valget på de mere afdæmpede toner. De maleriske farver hylder planter, mineraler og jordbunden, som udgør det nordiske landskabs rå skønhed, og de fungerer både enkeltvist og i samspil med hinanden.

– Vi er inspireret af den danske kunstner Per Kirkebys malerier, som på smukkeste vis afspejler hans interesse for naturen. Der er ikke tale om standardfarver, som udspringer af tidens trends, men farver, som tilfører dybde og kompleksitet til ethvert interiør, tilføjer Ilse Crawford.

LÆS OGSÅ

Y-stol (CH24) designet af Hans J. Wegner

Y-stolen i farven Terracotta.

© CARL HANSEN & SØN
Y-stol (CH24) designet af Hans J. Wegner

Y-stolen i farven Slate.

© CARL HANSEN & SØN

Mere end 70 års samarbejde

Hans J. Wegner og Carl Hansen & Søn begyndte at samarbejde i 1949, og efter blot et år var stolene CH22, CH23, CH24, CH25 og CH26 klar til at blive lanceret i 1950. De fem stole har meget forskellige udtryk, men bærer alle Wegners unikke fingeraftryk og fokus på uovertruffet håndværk.

Som den største producent af Wegners møbler har Carl Hansen & Søn været tilknyttet den produktive mesterarkitekt i syv årtier, og Wegner er fortsat et centralt element i virksomhedens identitet.

– De første mesterværker var forløberne for det, som endte med at blive en imponerende samling af nogle af verdens mest ikoniske møbler, og det er en stor glæde at genopfriske dem for en ny generation. Ilse Crawford har evnen til at tilføre ethvert projekt stor indsigt og gøre det relevant, og denne nye farvepalet har sin egen kulturhistorie med rødder i nordisk abstraktion, forklarer Carl Hansen & Søns adm. direktør, Knud Erik Hansen.

Du kan få fat i dem fra marts 2022, hvor den vejledende udsalgspris står til 3.995 kr.

Læs mere på Carl Hansen & Søns hjemmeside

Y-stol (CH24) designet af Hans J. Wegner

Y-stolen i farven Falu.

© CARL HANSEN & SØN
Y-stol (CH24) designet af Hans J. Wegner

Y-stolen i farven Pewter.

© CARL HANSEN & SØN

LÆS OGSÅ

LÆS OGSÅ