“Om 50 år bliver du dét, som Wegner er i dag”

Danmarks næste klassiker

Samtalen begynder ved Danmarks næste klassiker, som Kasper Salto igen er en del af.

– I den sæson, hvor Anne vandt, havde vi det problem – et positivt problem kan man kalde det, men det kan også blive problematisk i programmet – at der var én, der hele tiden vandt. Nogle designere er måske dygtige til møbler, nogle er gode til lys, og nogle er eksperter på indretning. Men det er, som om, du favner alle genrerne ubesværet. Det er ret vildt.

Vinderen af den nye sæson er i øvrigt lige blevet kåret.

Årets lampe

Lampen, som Anne Boysen vandt med, Moonsetter, er i produktion hos Louis Poulsen.

Lampen vandt også i kategorien Årets lampe, da BO BEDRE, Costume Living, Bolig Magasinet og Scandinavian Living uddelte designpriser i 2021.

Det er især det legesyge ved lampen, som Kasper Salto er vild med.

– Du kan dreje på den, så lyset ændrer sig, og så er det en fræk detalje, at du kan tænde og slukke med foden og dæmpe lyset. At lave en lampe er også meget teknisk. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det altså ikke bare at sætte en lyspære op og så hænge en skraldespand på hovedet. Altså det kan man gøre, men du går skridtet videre og giver dig selv en kæmpe udfordring, fortsætter Kasper Salto sin ros og kommer med en teknisk forklaring af krav til tekniske udformninger af LED-lamper, for at de kan blive CE-mærket og i øvrigt ikke give stød.

Alt sammen udfordringer, som Anne Boysen har løst.

– Jeg gør jo bare ting! Jeg er generelt legesyg og videbegærlig. Jeg kan godt lide at dykke ned i ting. Jeg sanser meget, jeg føler meget. Og så har jeg nok en sejhed, der gør, at jeg holder ved, svarer hun på al rosen.

Det skal også være sjovt

Faktisk var Anne Boysen tæt på at melde sig ud, i starten af det første program, men hun nåede hurtigt frem til den erkendelse, at “man ikke bare kan melde sig ud”.

– Jeg tænkte: Jeg er nødt til at gøre det bedre, og så besluttede jeg mig for, at det skulle være sjovt! Det, jeg oplevede, var, at når man vil noget så meget, så kan man ikke give op. Det eksisterer ikke som en mulighed, fortæller hun, og Kasper Salto supplerer:

– Det er som med cykelrytteren, der er på vej op ad bjerget og siger: Jeg kan måske ikke, men jeg skal. Det er den evne, du har.

Fri leg giver stærke resultater

Det var glæden ved at fordybe sig og blive bedre til et håndværk, der fik Anne Boysen til at holde ved. Og så det, at hun pludselig oplevede, at andre forstod hendes idéer.

– Jeg har ikke været vant til, at folk forstod min tanke. De har altid tænkt, at jeg var lidt skør. Men så tænkte jeg: Så kan vi lige så godt køre den helt ud! Jeg har vundet én gang, så nu kan jeg bare lege.

– Du har lige forklaret, hvorfor du vandt så meget. Hvis man er fri i sin leg, og hvis man kan slappe af i det, man gør, så bliver resultatet meget stærkere. Hvis man derimod krampagtigt forsøger at gøre noget, så bliver det svært at lave de store vingesus, supplerer Kasper Salto, og Anne svarer:

– Det er rigtigt. Presset var på en eller anden måde væk. Og så blev det virkelig sjovt.

Kasper Salto og Anne Boysen er enige om, at det skal være sjovt at arbejde med design. Men der skal mindst 10-20 andre ingredienser til i opskriften på at lave et godt stykke arbejde, tæller Salto sig hurtigt frem til og remser nogle op:

– Dygtighed, flid, sejhed, nogle dygtige partnere, et sympatisk væsen, materialeforståelse, fokus, koncentration, empati og til sidst erfaring.

For Anne Boysen har det været lidt overvældende, at Kasper Salto og en masse andre mennesker pludselig er blevet opmærksomme på hende og synes, at hun er dygtig.

For hun gør jo bare det, hun altid har gjort, bare uden tv-kameraer, dommere og publikum. Og så vil hun gerne sende noget ros i den anden retning.

– Det er vigtigt for mig at sige, at det her program ikke er noget, hvis der ikke er to helt vildt dygtige dommere. Det, jeg har lært på de fire måneder, hvor vi optog, overgår, hvad jeg lærte på fem år på Arkitektskolen. I var SÅ præcise med jeres kritik og spot on i forhold til at analysere, hvad der fungerer i et design, og hvad der ikke fungerer. Den feedback lærer man utrolig meget af, forklarer hun.

Danmarks næste Wegner?

Under optagelserne fik alle deltagerne 20 minutters kritik af de to dommere, som i Annes sæson var Kasper Salto og Louise Campbell, men det var selvfølgelig ikke alt, der kom med i den endelige programserie.

Men ordene indfældede sig hos i hvert fald Anne Boysen. Over for Kasper Salto har hun især stor respekt for hans evner som håndværker.

– Kasper er uddannet møbelsnedker, og den baggrund giver ham hele forståelsen for håndværket. Og det kan godt være, du er uddannet til at arbejde med træ, men du favner alle materialer. Det kan man se i dit design. For mig er du helt sublim til at lave stole. Du har en afbalanceret streg, din formgivning er spot on, og den måde, du bruger materialer og sætter dem sammen på, er helt sublim. Så jeg er ret sikker på, at om 50 år bliver du det, som Wegner er for os i dag. Han mestrede både designet og håndværket, og det er dét, du kan.

– Det var store ord, svarer Salto og fortsætter:

– Jeg ved ikke helt, om jeg kan tage dem til mig, men tak!

Opvækst med håndværkere

Anne Boysen er selv fra en familie af møbelsnedkere, og igennem hendes opvækst lå det i kortene, at der var tilstrækkeligt mange møbelsnedkere i familien, så hun skulle nok hellere se, om hun “kunne blive et eller andet med hovedet”, som hun siger det.

Men sådan blev det ikke.

– Tit bliver design noget æstetik proppet ind i noget dårligt håndværk, og så begynder jeg at ryste, for det kan jeg ikke så godt li’. Kasper er god til at analysere og afkode et design og sætte fingeren på, at det er lige dét her, der driller. Når man selv er designer, så kan man godt blive lidt blind på, hvad det er, der støjer. Men det kan du virkelig hurtigt afkode, Kasper.

– Ikke altid i mine egne ting, svarer Salto.

– Det kan man aldrig i sine egne ting. Jeg tænkte ofte: “Hvorfor har jeg ikke set dét, selvfølgelig er det dét”. Men du pegede det ud med det samme. Det, man også skal vide om Kasper, er, at han er et virkelig dejligt menneske. For mig, når man er dygtig og samtidig et dejligt menneske, så gør det det ti gange bedre. Det var Kasper, der sagde, at jeg skulle tage min lampe med ud til Louis Poulsen, inden den kom i tv. Og det er jeg dybt, dybt taknemmelig for. Jeg er jo sådan lidt blank – eller i hvert fald nybegynder. Så jeg ringer tit til Kasper og siger: “Jeg har fået sådan en kontrakt, hvad skal jeg gøre her?” Eller: “Hvad skal man tage i timen?” Det her med, at man så gerne vil hjælpe et andet menneske, det kan jeg virkelig godt lide. Du vil mennesket, og du vil gerne, at verden får flere dygtige designere, forklarer Boysen.

Design kræver tid

– Jeg er glad for, at du roser mig for det, men jeg synes faktisk, at man har en forpligtelse til at give det videre, man selv har lært, forklarer Salto og fortsætter:

– Et lille eksempel på det, er, at når Viktor Axelsen flytter væk fra Danmark, så er det rigtig ærgerligt, og det er synd for badminton i Danmark. De unge spillere vil så gerne have den træning på det høje niveau, for ellers bliver de ikke selv den nye Viktor Axelsen. Det er utrolig vigtigt, at der er nogen, der trækker lidt, og en dag bliver det dig, der trækker nogen, der er yngre, frem. På den måde bliver vi ved med at være en nation, der kan noget på designfronten.

– Det er jo dét med, at dansk design har en stor værdi ude i verden. Vi har en kulturarv, som vi er nødt til at passe på, så vi er nødt til at gøre os umage, supplerer Anne Boysen, og Kasper Salto tilføjer.

– Det vil jeg bakke dig op i, og jeg kan sige, at der er kommet mange dygtige businessfolk ind i vores branche, og det er fedt, for det smitter også af på os som designere. Det må bare ikke blive for hurtigt og for smart. Ligesom det kan blive i modebranchen. Det kan jeg godt blive bekymret for, at designbranchen bliver.

– Lige præcis på dét punkt, er der noget, man ikke oplever i tv-programmet. Man oplever ikke, hvor pissehamrende hårdt, det er. Man arbejder nonstop, ser ikke sin familie og sine venner. Det er så koncentreret. Jeg synes, programmet får det til at se let ud. Vi tegner lige noget, og så laver vi det lige. Jeg skal da indrømme, jeg var temmelig kørt over, da vi var færdige. Træt med træt på. Det kunne være lidt spændende, hvis man også så, at det ikke er noget, man kommer sovende til. Det er vigtigt, at man forstår, at jo mere tid og kærlighed man kommer i noget, jo bedre er dét, der kommer ud, forklarer Boysen, mens Salto sammenligner design med vin:

– Man kan sammenligne det med vin. Det er svært at få vin til at smage godt, hvis det skal laves på et par dage og så proppes på flaske. Design kræver tid. Det er ikke altid, at mere tid giver bedre design, men ofte gør det. Jeg kalder nogle gange os designere for en dirigent i et orkester. Vi ved lidt om alting. Men du kan aldrig vide alt om fx lysteknik, ligesom Louis Poulsen gør. Det halve af arbejdet handler derfor om at finde de rigtige at arbejde sammen med.

– Jeg kunne ikke være mere enig. Der, hvor man bliver en rigtig god designer, er, når man finder ud af, at man skal arbejde sammen med de bedste, for så laver man de bedste produkter. Find dem, der er sublime til at lave lige præcis dét, du mangler. For vi kan ikke selv vide alt. Vi har brug for dygtige håndværkere og dygtige salgsled, som jo er noget helt andet. Man kan lave en masse fine produkter, men hvis de aldrig kommer ud, så er der ingen, der får glæde af dem. Det er en lang kabale, der skal gå op. Men jeg har fundet ud af: Arbejd sammen med de bedste, så får man lov at lave de bedste produkter. Det er ret simpelt egentlig, slutter Anne Boysen.