"Hvis ikke Fritz Hansen havde fremstillet en stol med ryg og sæde i ét stykke, så var der nogle andre, der havde gjort det"

Direktøren for Designmuseum Danmark, Anne-Louise Sommer, der udstiller flere af Fritz Hansens ikoniske møbler, deler sin tanker om møbeldesignerens succes.

Susanne Holte

— 15. marts 2022

Historien om Fritz Hansen

Ægget, Svanen, Myren, PK22 og mange andre ikoniske møbler fra Fritz Hansen står for tiden på depotet, imens Designmuseum Danmark undergår en omfattende renovering, men snart finder disse legendariske møbler, sammen med mange andre, ind i en større fortælling, når museet senere i år slår dørene op igen.

Direktør Anne-Louise Sommer glæder sig til at genoptage formidlingsarbejdet om dansk design. I mellemtiden finder hun tid til at sætte historien om Fritz Hansen ind i et større perspektiv, og hun er ikke i tvivl om, at virksomhedens store nationale og internationale succes skyldes to væsentlige faktorer: teknologisk vovemod og tætte samarbejder med de bedste møbelarkitekter, ikke mindst Arne Jacobsen.

– Noget af det, der har gjort Fritz Hansen til den virksomhed, vi kender i dag, er, at de har været på forkant med teknologien. Fra at have været producent af ege-træsmøbler, rodfæstet i historismen, specialiserede de sig i løbet af 1930’erne og 1940’erne i møbler fremstillet af dampbøjet bøgetræ. Dan-stolen, der er designet af Magnus Stephensen, og som er en forløber for Syveren, er et eksempel, forklarer Anne-Louise Sommer, der ser Fritz Hansen som et skandinavisk svar på Thonet.

Samspillet med Arne Jacobsen
Hun understreger, at Fritz Hansen var pioner inden for industrielt design i dansk møbelkunst og dermed lagde afstand til den mere håndværksprægede æstetik, som var udbredt hos mange samtidige danske møbelvirksomheder – et skel, der gav dem en helt særlig profil.

– Blikket for innovative teknologier var ikke den eneste forklaring på succesen. Tætte samarbejder med nogle af tidens bedste møbelarkitekter, hvor parløbet med Arne Jacobsen blev helt afgørende, er en anden væsentlig forklaring på Fritz Hansens position. Det er samspillet med Arne Jacobsen, der for alvor gør virksomheden verdenskendt inden for industrielt møbeldesign, uddyber Anne-Louise Sommer og understreger, at det i høj grad også handlede om timing.

– Hvis ikke Fritz Hansen havde fremstillet en stol med ryg og sæde i ét stykke, så var der nogle andre, der havde gjort det. Det handler jo om at være den første – eller blandt de første. Inden Arne Jacobsen kom ind i billedet med sin revolutionerende skalstol Myren, var der et paradigmeskift i 1940’ernes efterkrigstid i USA, hvor designerparret Ray og Charles Eames eksperimenterede med organisk formede møbler i formspændt krydsfiner. Den teknik interesserede Fritz Hansen sig for, allerede inden Arne Jacobsen tegnede Myren i 1952, fortæller Anne-Louise Sommer.

Tid, sted og brugssammenhæng

– De var gode til at læse tidsånden hos Fritz Hansen og så, hvor teknologien var på vej hen. Det vidnede deres tidligere samarbejder også om. Allerede i 1930 blev møbelarkitekt Magnus Stephensen involveret, og hans Dan-stol kom til at stå på mange værtshuse og i offentlige bygninger. I efterkrigstiden indledte virksomheden et samarbejde med Hvidt & Mølgaard, hvor de producerede prisvenlige møbler til det krigshærgede Europa, møbler, som også blev meget udbredte herhjemme, forklarer Anne-Louise Sommer, som også kan fortælle, at Fritz Hansen i 1951 ansatte en nyuddannet Poul Kjærholm til at tegne møbler i formspændt krydsfiner.

– Når Fritz Hansen har bevaret sin position i så mange årtier, skyldes det, at Arne Jacobsens stole er langtidsholdbare og anvendelige. De egner sig godt til kontraktmarkedet, men også til det private hjem. Det handler om produkter af høj kvalitet, som bærer noget tidløst i sig. Derfor bliver de evergreens, mener Anne-Louise Sommer, der på spørgsmålet om, hvilket Fritz Hansen-møbel der tiltaler hende mest, svarer:

– Det er et svært spørgsmål, fordi der er mange produkter, som står mit hjerte nær. Nogle, fordi der knytter sig en god historie til dem, andre, fordi de indvarslede noget helt nyt, da de blev skabt, og atter andre, fordi de appellerer til mig på et personligt plan. Måske er det lidt uopfindsomt, men jeg holder af Arne Jacobsens skalstole. Både Syveren og Myren slår et tema an, der kan varieres. Variation i farver og udstyr, polster, læder, træ, bejdse, bemalet, you name it. Alt sammen noget, der afspejler tid, sted og brugssammenhæng. Og de holder stadig – tænk, så mange år efter, svarer Anne-Louise Sommer, der igen slår dørene op til Designmuseum Danmark til juni.