Langt om længe i produktion
I år 1950 tegnede Børge Mogensen det spisebord, som han senere selv havde stående i sit private hjem. Men det har aldrig været i produktion indtil nu. Der er tale om Shakerbordet, som den danske møbeldesigner tegnede for FDB Møbler.
Selve bordet var forud for sin tid dengang, men grundet den innovative konstruktion, var det svært at producere. Det er ikke længere end forhindring, og nu 70 år efter, lancerer FDB Møbler nu bordet.
C64 Shakerbord
Møbelarkitekten Børge Mogensen er kendt for sine møbeldesign, og var også den første frontfigur for FDB Møblers tegnestue i perioden 1942-1950.
Hans solide, dansk designs har givet ekko verden over, og Shakerbordet bliver nok heller ingen undtagelse.
C64 Shakerbordet udkommer i to størrelser, begge med en rektangulær bordplade i eg finéret, som er med til at give bordet et let udtryk.
Det er et æstetisk gennemført bord, som var en af Børge Mogensens favoritter, og på trods af skiftende tendenser inden for boligindretning, er denne sene produktion et klart bevis på hans tidløse designånd.
Klassisk Børge Mogensen design med funktionalitet for øje
Det klassiske og smukke bord har et særligt og unikt understel, der er trukket ind under bordpladen.
Dette design resulterer i et spisebord med fokus på funktionalitet og komfort, hvor der er god plads til bentøjet.
Du finder bordet i FDB Møblers butikker og på coop.dk.