Designentusiastens vilde rejse: Fra 13-årig samler til grundlægger af eftertragtet designmuseum

"Jeg har drømt om mit eget museum i 25 år, og jeg har arbejdet målrettet på projektet i flere år. Først med en komplet samling af Hans J. Wegners møbler, som jeg startede med at samle på, da jeg var 13 år."

Severin Hansen
© Thomas C.K. Priskorn og Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Lasse Hyldgaard Andersen har siden sin tidligste ungdom været fascineret af dansk design fra midten af forrige århundrede. Det hele startede med en fascination af Wegner, som førte til en af de største private samlinger af Wegner-design. I dag har Lasse Hyldgaard bredt sin interesse ud til også at omfatte nogle af de mere ukendte navne fra perioden, deriblandt Severin Hansen, hvis møbler han i dag har sat i produktion

Lasse Hyldgaard Andersen

Der findes demokratisk design, og så er der også demokratisk vidensdeling – og begge dele optager Lasse Hyldgaard Andersen, der ikke viger tilbage for at kalde sig en designnørd med et kald. I en årrække har han lagt stort set alle sine vågne timer i at indsamle og formidle historien om dansk design fra den gyldne periode, som ude i verden er kendt som Danish Modern.

Lasse har nemlig en mission: Han vil dokumentere historien, inden det er for sent. Derfor opsøger han de sidste nulevende designere fra perioden for at få fortællingen på første hånd. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt, tager han kontakt til designernes familier, som ofte forvalter en omfangsrig designarv. Og det haster, hvis man spørger Lasse, for livsvidnerne bliver færre.

Det handler ikke blot om at få den gode historie, de gemte tegninger, prototyperne og de glemte historier i hus.

– Det er mange år siden, jeg stillede mig selv spørgsmålet: Hvem dokumenterer egentlig Danish Modern, den tids designere og deres værk? Jeg fandt ikke svaret, og i mellemtiden forsvinder de nøglepersoner og førstehåndsvidner, som kunne have givet os vigtige indsigter. Der er historier og detaljer, som skulle have været dokumenteret for 30 år siden, da designerne, producenterne og snedkermestrene stadig var i live. Netop dette paradoks satte mig for 15 år siden i gang med at forske i den enorme designskat, fortæller Lasse, der er forundret over, at der er så meget uopdyrket land derude.

Severin Hansen
© Thomas C.K. Priskorn og Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Glemte designperler

Arbejdet har nu resulteret i det digitale museum Danish Modern Museum samt en intention om at skabe internationale udstillinger.

– For mig handler det også om at holde liv i en snedker- og håndværkstradition, som meget let kan forsvinde, fortæller Lasse, der ud over at have etableret et digitalt designmuseum, hvor man kan komme på besøg døgnet rundt, også har sat gang i en limiteret produktion af glemte designperler af glemte designere som Severin Hansen, Richard Nissen, Poul Thorsbjerg Jensen og Steffen Syrach-Larsen.

– Jeg får fremstillet nøje kuraterede møbler, som jeg har erhvervet rettighederne til, hos danske producenter og møbelsnedkere, der ligesom jeg selv har hjertet med i det, de arbejder med. Idéen er, at møblerne skal sælges via en enkelt forhandler i hvert land, og jeg har allerede fået aftaler på plads i USA, England, Tyskland, Sydkorea, Taiwan og 15-20 andre lande, forklarer Lasse, hvis forretningsgrundlag bygger på gode relationer og gensidig tillid.

– Der er ikke tale om nogen stor produktion. Det væsentligste for mig er at give folk en oplevelse af, at de køber et stykke dansk designhistorie, understreger Lasse, der mener, at vi generelt undervurderer, hvor stor den internationale interesse er for den danske designarv.

– Vi mangler nogen, der tænker internationalt, og som tager det store potentiale, der er for designturister, alvorligt, mener Lasse.

For mig handler det også om at holde liv i en snedker- og håndværkstradition, som meget let kan forsvinde — Lasse Hyldgaard Andersen

Danish Modern Museum

Han er netop gået i luften med sit digitale museum, danishmodernmuseum.com, hvor hver designer, kendt som ukendt, får deres eget website med biografi og indeks over deres samlede værker. Der bliver også en museumsshop, hvor man kan købe udvalgte design. Museet lægger fra land med en virtuel udstilling om designeren Severin Hansen.

– Jeg har drømt om mit eget museum i 25 år, og jeg har arbejdet målrettet på projektet i flere år. Først med en komplet samling af Hans J. Wegners møbler, som jeg startede med at samle på, da jeg var 13 år, i håb om at det kunne blive til et stort, internationalt Wegner-museum, husker Lasse, der opgav den drøm for et par år siden.

Severin Hansen
© Thomas C.K. Priskorn og Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Større end Wegner

Han satte som en naturlig konsekvens af det sin samling til salg hos det svenske auktionshus Bukowskis i Stockholm. Det var med vemod, men også i en erkendelse af, at han skulle ud og fortælle en bredere historie om dansk design fra 1930 til 1970.

– Historien er så meget større end Wegner. Der var mange kreative sjæle, der i de år var frontløbere – både i forhold til materialer, håndværk og formgivning. De bedste var i stand til at tænke ud af boksen, og selvom de udforskede potentialet i de nordiske naturmaterialer, så havde de modet til, og troen på, at deres idéer havde format til at rejse over grænserne og ud i den store verden, mener Lasse.

Læs også:

Severin Hansens designarv

Han var selv så heldig at få kontakt til møbelarkitekten Severin Hansen, kort tid før han døde i 2020.

– Jeg har altid været fascineret af Severin Hansens design, fordi de passer ind i alle miljøer og sammen med alle stilarter. Vi fik en god dialog, og han havde tillid til, at jeg ville forvalte hans designarv på en ordentlig måde, fortæller Lasse, der nu råder over alle designerens brugte møbler, tegninger og modeller.

På spørgsmålet om, hvorfra Lasse får modet til at tage kontakt til designerne og deres familier, svarer han, at han har fået selvtilliden med sig hjemmefra.

– Jeg har altid haft hundrede procent opbakning fra mine forældre, både da jeg som ung spillede håndbold på højt niveau, og da jeg begyndte at forfølge min museumsdrøm. Det har nok betydet, at jeg fra begyndelsen har turdet at tænke stort og har set det som en pligt at yde mit bedste. Jeg spillede håndbold for at få mulighed for at miste fornemmelsen for tid og sted, og det er samme følelse, jeg får, når jeg kaster mig over mit museumsprojekt, uddyber Lasse, der typisk ser udfordringer der, hvor andre ser begrænsninger.

– Man skal turde starte på øverste hylde. Med det afsæt er det også lykkedes mig at få fingrene i domænenavnet danishmodernmuseum.com, som indtil for nylig var ejet af en amerikaner. Da min museumsshop med salg af min egen møbelproduktion selvfølgelig ikke kunne hedde andet, tog jeg kontakt til ham og fik forhandlet mig frem til en pris for navnet, fortæller en entusiastisk Lasse.

– Ilden i mig blev tændt af Wegners hjertesæt, som jeg så hos en antikvitets-forhandler i Helsingør for et halvt liv siden. Den følelse, jeg fik, da jeg stod over for disse smukke møbler, kan jeg stadig genkalde mig, og det er den følelse, der driver mig, forklarer Lasse, der bruger hundredvis af arbejdstimer på at dykke ned i arkiver, designlitteratur, kirkebøger m.m.

Den følelse, jeg fik, da jeg stod over for disse smukke møbler, kan jeg stadig genkalde mig, og det er den følelse, der driver mig — Lasse Hyldgaard Andersen

Fremtidsdrømme

Lasse betragter det som en slags grundforskning. Den nyslåede museumsdirektør brænder for at dele sin viden, og ud over sit museum i skyen drømmer han om udstillinger, hvor man kan føle på møblerne – gerne på etablerede museer, i designbutikker og gallerier.

Der er også planer om bogudgivelser, og lige nu er den flittige designnørd i gang med at finde forhandlere, som vil være med på rejsen – en i København og en i Jylland.

Læs også: