Severin Hansen
© Thomas C.K. Priskorn og Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Samlere fra hele verden står i kø for at byde på hans møbelværker. Dyk ned i møbelkongens spektakulære livshistorie

Han var inkarneret motorsportsmand og fyrede op under sin smukke racerbil i både Monte Carlo og på Roskilde Ring. Sideløbende var han på værksted, hvor han udviklede både møbler og lamper, som i dag er nogle af de mest eftertragtede samlerobjekter i både ind- og udland.

Internationalt udsyn og benzin i blodet: Severin Hansen

Han var lidt af en kamæleon, Severin Hansen (1936-2020), med det fulde navn Erik Severin Risager-Hansen – fire gode danske navne, som han behændigt satte sammen efter forgodtbefindende, alt afhængigt af om han satte sig ind i sin Austin Healey Spitfire og sin Lotus 17 Climax for at køre ræs, eller han designede møbler for Haslev Møbelsnedkeri. Uanset hvilket navn han optrådte under, så blev opgaverne løst med dedikation og med blikket rettet ud mod den store verden.

Severin Hansen var en elegantier med et globalt mindset, uanset om han sad bag rattet eller stod på snedkerværkstedet sammen med snedkermestrene Knud Windahl og Henry Aunbirk, der var rygraden i Haslev Møbelsnedkeri, og som gav krop til Severin Hansens stringente design. De to møbelsnedkere var ifølge Severin Hansen blandt de allerbedste i verden, når det kom til møbelfremstilling med finer.

Severin Hansen
© Thomas C.K. Priskorn og Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Haslev Møbelsnedkeri

Selvom Severin Hansen har designet møbler til andre producenter, så er hans navn først og fremmest knyttet til Haslev Møbelsnedkeri, som han senere blev indehaver af. Snedkeriet blev etableret af de to førnævnte møbelsnedkere i 1949, og tre år senere kom Severin Hansens far, Hans Severin Hansen, med ind i ejerkredsen.

Den unge Severin havde sin gang på værkstedet, hvor han udviklede både møbler og lamper, som alle fandt vej fra Haslev og ud i den store verden. Varemærket var de geometriske former, de ædle træsorter som teak, palisander og mahogni og håndværksmæssige detaljer fra øverste hylde.

Severin Hansens formgivning talte med sin funktionalistiske streg ind i samtiden. Alligevel var han helt sin egen. Det var de subtile detaljer, de skrå snit, det minimale materialeforbrug og de skjulte finesser, der kendetegnede hans møbler. Han var på én gang meget skandinavisk i sin enkle streg og meget international i kraft af de eksklusive materialer.

Severin Hansen
© Thomas C.K. Priskorn og Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Severin Hansens legendariske skrivebord, som daværende kronprinsesse Margrethe valgte som gave til sin 18-års fødselsdag.

Kongelig fødselsdagsgave

Severin Hansen opnåede måske ikke den velfortjente opmærksomhed i sin samtid, og for mange er han i dag forholdsvis ukendt. Han formåede dog at træde ind på designscenen med nogle ikoniske design i løbet af slut-1950’erne og 1960’erne. Ikke mindst hans fine skrivebord Model 36 fra 1958, som blev vist på Snedkernes Efterårsudstilling samme år, pådrog sig opmærksomhed – ikke mindst fordi den unge prinsesse Margrethe valgte møblet som gave i forbindelse med sin 18-års fødselsdag.

Severin Hansen
© Thomas C.K. Priskorn og Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Severin Hansen var på én gang meget skandinavisk og international i sit formmæssige udtryk. Han havde en meget skandinavisk tilgang til form og et minimalt forbrug af materialer, men var samtidig fascineret af ædle træsorter som teak, mahogni og palisander. Fødselsdagsskrivebordet til prinsesse Margrethe blev fremstillet i padouk. Selvom det først og fremmest var bordene, der blev Severin Hansens signatur, så tegnede han også lamper.

Eftertragtede samlerobjekter

1958 var i det hele taget et produktivt år for Severin Hansen, der præsenterede en række borde til forskellige formål – indskudsborde, spiseborde, syborde og sofa- og sideborde, som i dag er eftertragtede samlerobjekter.

Et par år senere blev der igen blæst om Severin Hansen, der i 1960’erne indledte et samarbejde med Aluminia og Den Kongelige Porcelænsfabrik (i dag Royal Copenhagen). Han havde set sig sur på de mange uskønne kakkelborde, der hærgede indretningen i de år, og han mente, at det kunne gøres bedre. Derfor blev den danske keramiker og kunstmaler Nils Thorsson en del af en ny bordserie fra Haslev Møbelsnedkeri.

I et forsøg på at komme den skrantende porcelænsindustri til undsætning skabte Thorsson to nye kollektioner af keramiske fliser, Tenera og Baca. Begge med enkle, grafiske mønstre og klare farver, som flugtede med dansk funktionalisme. Fliserne, der lignede stentøj, men som faktisk var fajance, blev integrerede i Severin Hansens borde – og en salgssucces var skabt.

Severin Hansen
© Thomas C.K. Priskorn og Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Et salgstrick

Severin Hansen overtog tidligt Haslev Møbelsnedkeri, hvis produktion i flere år var synonym med designeren Severin Hansen. Efterhånden som eksporten til USA tog til, opstod der et krav om, at flere designere bidrog til kollektionen. For at imødekomme den forventning valgte Severin Hansen at gøre brug af pseudonymer som fx Erik Severin, Severin Hansen Jr., Erik Risager og Risager-Hansen.

– Det var bare et salgstrick, forklarede Severin Hansen med et glimt i øjet. Han stod for formgivningen frem til salget af virksomheden i 1973, hvor de nye ejere var af den opfattelse, at der skulle nyt kreativt blod til. Severin Hansen fortsatte i virksomheden som sælger frem til 1978, hvor han lukkede et kapitel i dansk designhistorie.

Severin Hansen
© Thomas C.K. Priskorn og Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Danish Modern har fået rettighederne til Severin Hansens designarv og har sat et udvalg af hans møbler i produktion, bl.a. dette fine bord.

Motorsporten

Navnelegen var ikke Severin Hansen fremmed. Den blev også taget i anvendelse i forbindelse med designerens anden store lidenskab, motorsporten, hvor han blev kendt under sit fulde navn.

Severin Hansen havde benzin i blodet, og han sagde selv, at han var lige så meget racerkører som designer. Han nåede da også til Monte Carlo i 1962, men brugte først og fremmest sine talenter på Roskilde Ring, som lagde asfalt til både formel 1, 2 og 3-grandprixer op gennem 1960’erne.

Severin Hansen blev en del af inderkredsen og repræsenterede en ny generation inden for dansk motorsport, bl.a. som medlem af Team Auto Racing, hvor han i øvrigt gik under navnet “kontorchefen”.

Severin Hansen
© Thomas C.K. Priskorn og Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Lasse Hyldgaard Andersen, der er indehaver af Danish Modern og kreativ kraft bag det digitale designmuseum Danish Modern Museum, nåede at etablere en kontakt til Severin Hansen inden dennes død i 2020. Det resulterede i en række interviews ogen omfangsrig dokumentation af designerens arbejde samt rettighederne til Severin Hansens designarv

K.H. Würtz

De seneste år af sit liv stemplede “kontorchefen” ud af det hektiske liv og slog sig ned i den lille vestsjællandske kystby Rørvig, hvor han rykkede ind i Bjørn Wiinblads tidligere lejlighed over kroen.

Det var her ved Kattegats kyst, at den unge designentusiast Lasse Hyldgaard Andersen fandt Severin Hansen og fik ham til at genfortælle sin interessante historie, så den kan bevares for eftertiden. Lasse Hyldgaard Andersen er grundlægger af det digitale museum Danish Modern Museum, hvor man kan blive klogere på en række glemte danske designere, heriblandt Severin Hansen.

De to nåede at filme en række interviews og at samle dokumentation og fotos inden Severin Hansens død i januar 2020. Severin Hansen overlod ved samme lejlighed rettighederne til sin designarv til Lasse, der allerede har sat en produktion i gang af et udvalg af designerens fineste møbler. Møblerne sælges via et nøje kurateret net af designbutikker verden over.

Danish Modern har til formål at give liv til ikoniske danske design og relancere møbler efter de samme høje standarder, som da de blev skabt. For at sikre det bedst muligt har Lasse etableret et samarbejde med møbel-snedkerne Anders Rønne og Søren Risvang fra Gribskov Inventarsnedkeri, der ifølge Lasse også har stor veneration for den danske design arv. Produktionen af de legendariske kakler har Lasse lagt i hænderne på K.H. Würtz, der fremstiller dem i hånden, således at hvert bord bliver unikt.

LÆS OGSÅ