
Malou har givet julen et vidunderligt tvist med alt fra naturens skatkammer. Hos hende er kugler og sølvlametta fremmedord
Under mos, visne blade, juleroser og overdimensionerede, skæve og lidt skøre dekorationer hviler en kærlighed til årstidernes skiftende stemning og julens traditioner.
AfNår man siger jul og Malou Karberg i samme sætning, kan man godt pakke æskerne med sølvlametta og de klassiske julekugler væk.
Ligesom hun i mange år har gjort sig kendt som en stylist og dekoratør, der altid giver buketter og dekorationer et anderledes tvist, er hendes bud på jul både vildt, forunderligt, overraskende og fuld af humor og bugner af naturens skønhed i alle facetter fra friske juleroser til viltre visne grene.
En knækket gren, blødt mos, bregner, eller hvad hun ellers falder over i haven eller på skovbunden, sætter gang i en fascinerende kreativ proces, der bliver til skønne juleborde, naturligt pynt og finurlige juletræer i skæve dimensioner, som her i hendes 100 m2 store atelier ved strandvejsvillaen i Vedbæk, hvor hun har boet med sin mand, Peter Simonsen, i otte år.
Hvor end man kigger hen, er der små tableauer, som emmer af stemning.
Hjemmelavet træ i fyldigt mos sammen med et par enkle lys i stager.
Interiøret vidner også om Malous interesse for genbrug. Sofahjørnet i atelieret er indrettet med gamle biografstole, et sofabord med gamle planker og en industrilampe i loftet. Bordet er hyggeligt og rustikt pyntet med mos, et stort bloklys og et ben fra et gevir.
Adventskransen på køkkenbordet er en vild kreation, hvor Malou har brugt enebær, bjergstyr, spidsgræs, vortebær og evighedsblomst.
Kronhjorten, som er et trofæ fra en af Peter Simonsens jagtture, over den gamle læderstol har fået rollen som Rudolf med den røde tud i form af et rødt garnnøgle. Humoren titter i øvrigt frem som en rød tråd i hele udsmykningen.