Hvad sker der, hvis vi dækker et julebord sammen?
Det spørgsmål stillede Kigge Mai Hvid og Rosa Nøss Bendixen hinanden, samlede glas, kander, pynt, botaniske værker og favnfulde af blade, grene og frugter sammen og ryddede spisebordet i Rosas stue.
Resultatet er blevet et forførende poetisk julebord med blomsterværker i specialbyggede montrer og med en “piedestal” på midten af bordet.
Piedestalen er i virkeligheden børneversionen af en skammel, som Rosa har designet og fået produceret af upcyclet plastik.
Nogle af gæsterne ved julemiddagen vil se hinanden igennem rødder og spinkle silhuetter af tørrede blomster og planter, og det giver en fed effekt, lyder det samstemmende fra Kigge og Rosa.
Deres julebord er stemningsfuldt og hyggeligt, og samtidig giver de tørrede planter, rødder og blade associationer til naturens skønhed og forfald, til liv og død. Og det er præcis det, der er temaet, forklarer de.
"Vi har brug for lys, for dufte og for noget at samles om"
Kigge: – Vi arbejder begge to med genanvendelse, med bæredygtighed og med de processer og forandringer, som er en del af naturens cyklus. Man kan ikke lade julebordet stå ret længe, før noget af det vil rådne. Når vi kommer frem til julen, så er det den tid på året, hvor naturen er ved at dø og mister farverne.
Rosa: – Vi arbejder begge to på hver vores måde med, hvad der er naturligt, og hvad der er menneskeskabt, sat over for hinanden. Jeg elsker at tage træer, gran, blomster og alt muligt fra naturen indenfor, men jeg sætter også kunstige fugle i træet. Det er så syret, det, vi allesammen laver hver jul, og det er jo et kunstværk. Vi står der, hvor det hele vender. Det bliver mørkere, og vi mister vores krop og sanselighed, fordi vi pakker os ind, så vi har brug for lys, for dufte og for noget at samles om.
Rosa Nøss Bendixen er designer, uddannet fra Det Kongelige Akademi, og har en undersøgende tilgang til design. Kigge Hvid er billedkunstner og har i en årrække været direktør for designprisen Index Award. Herigennem mødte hun for nogle år tilbage nogle personligheder, som åbnede hendes øjne for planternes verden. En verden, som i dag er hendes kunstneriske objekt.
Med liv og død som tema
Kigge: – Der er et overordnet tema i vores julebord, som er liv og død. Det er et forløb, som er udtrykt i mine planter og i Rosas skamler, som er af genanvendt plastik. De repræsenterer liv og død på en anden måde. Det er genopstandelsen! siger hun tankefuldt, og begge griner, men understreger i samme åndedrag, at det vitterlig handler om naturens processer. Om planternes rødder og evne til at forplante sig, så de kommer igen sæson efter sæson. Og om råmaterialer, som får en ny form.
Rosa: – Jeg tænker skamlerne som reinkarnation, for materialet kommer oprindeligt fra sedimenter, som er blevet hevet op af jorden som råolie og har haft et liv, vi ikke kender til, og som nu er blevet til et møbel.
Blomsterne, som Kigge har skabt til bordet, er også “reinkarnerede”. Alle blomsterne er tørret og/eller presset, og blade eller blomster fra én blomst er sat fast på stængler fra en anden, så naturens ingredienser bliver mikset på kryds og tværs og får et nyt udtryk.
Rødderne er en lige så vigtig del af julebordet som blomster og blade, for de synliggør alt det, der er under jorden, og er en del af en kompleks og livgivende sammenhæng.
"Jeg kan ikke forestille mig en jul uden blomster"
Selvom Kigge først inden for de seneste år har gjort planteverdenen til sit kunstneriske felt, har planter og blomster været en del af hendes juleborde og borddækning i det hele taget, så længe hun mindes.
Kigge: – Jeg har også engang pyntet mit juletræ med intet andet end kæmpestore, udsprungne roser, som var helt åbne. Det så fantastisk ud. Jeg kan ikke forestille mig en jul uden blomster.
Rosa: – Blomsterne og pynten er jo i virkeligheden mindet om sommeren og om naturen, der er derude, og som vi har forskanset os imod. Vi skal have det hele ind – også alle de stjerner, vi omgiver os med i julen. Den skal omfavne og kramme os, al den der rare natur.