På den svenske ødegård er stilen rå, spartansk og milevidt fra det traditionelle
Huset ejes af Peter Klint, som er fjerde generation i en helt særlig designfamilie. Han har skåret interiøret helt ind til benet og fået det autentiske frem i både design, tradition og husets oprindelige materialer.
Af
Det ornamenterede træværk på vindfanget er et eksempel på svensk snedkerglæde udført af omrejsende håndværkere i midten af forrige århundrede.
Naturen viser fine sider af sig selv på alle årstider, og efteråret har især den fordel, at der er mange svampe i skovene omkring huset.
Her ses Peter Klint i gang med en af årstidens yndlingsbeskæftigelser: at samle svampe i skoven. Der er især mange kantareller i området.
I stuen skaber de rå vægge en tidløs og rå ramme om det enkle møblement, hvor få farver lyser op. Det blå tæppe er designet af Peter Klints mor, Vibeke Klint, og både Le Klint-lampen på væggen og gyngestolen stammer fra Peters barndomshjem. Foldebordet er designet af Mogens Koch og fundet brugt. Sofaen har han fået af en ven, og på armlænet hænger en plaid designet af Grethe Weber og Kristine Kjærholm.
Rundt om spisebordet står en Kirkestol designet af Peter Klints bedstefar, Kaare Klint, to portugisiske pindestole, et par wienerstole og en gammel skolestol. Skamlen i baggrunden stammer fra en gammel teknisk skole, som solgte skamlerne, da skolen lukkede. Spisebordet har Peter Klint selv lavet, og den stribede kande har han købt hos en marskandiser, fordi den mindede ham om en kande fra hans forældres sommerhus.
På nogle indbyggede hylder står træklodser fra snedkerværkstedet imellem bl.a. en buddhafigur fra Cambodia, små lakskåle fra Thailand og et par endestykker til gardinstænger.
Skulpturen i vindueskarmen er lavet af Kristian Dahlgård Larsen, som er en af Peter Klints venner. Foldestolen er designet af Mogens Koch, og den iøjnefaldende radiatorskjuler er i virkeligheden udfræsede håndtag til låger i Klints Milano-køkken. De kunne lige så godt gøre gavn som radiatorskjuler frem for at stå gemt væk til opbevaring. Fotografiet på væggen er lavet af Peter Klints ekskone, Susanne Mertz.
I køkkenet skjulte en ny vægbeklædning de originale bjælker, der var sporadisk beklædt med rester af gammelt tapet. I Peter Klints enkle indretning med åbne møbler og to minimalistiske spots fremstår væggen nærmest som et kunstværk. Køkkenbordet har han selv lavet, ligesom spækbrætterne og den firkantede skål i træ. Stellet på hylderne har været hans onkels og fulgte med huset. Det er Tranquebar fra Aluminia suppleret med forskellige loppefund.
Fra den blå dør i køkkenet kommer man ind i en lille gang med adgang til badeværelse og en pejsestue. Dørene er fundet forskellige steder og har erstattet de papdøre, der var sat i efter onklens renovering af huset. Den blå dør er fundet i en lade og er omkring 200 år gammel.
De fine udskæringer i vindfanget er oprindelige og lavet af omrejsende snedkere.
De små vinduer er også oprindelige, men andre af husets gamle vinduer er desværre blevet udskiftet med tiden.
Trappen fører op til overetagen, hvor der er tre værelser, og igennem døren er der kig til pejsestuen med en sofaseng, som Peter Klint selv har bygget. Tæppet i pejsestuen er fra barndomshjemmet, og det i forgrunden er et Vibeke Klint-tæppe, som er slidt af mange års brug.
Huset rummer ikke mindre end fem ildsteder. Her er det den åbne pejs og en brændeovn i soveværelset på første sal.
I midten af huset er der på førstesalen en blød hvælving på loftet, som giver en særlig stemning på reposen. Billedet på væggen stammer fra Peter Klints barndomshjem.
Pink og orange farver lyser op på tæppet i soveværelset. Tæppet er designet af Vibeke Klint, hvis tidligere arbejdsbord også har fået plads i rummet sammen med to stole designet af Poul Kjærholm. Figuren på bordet er fra Cambodia, og kisten bliver brugt til opbevaring af dyner og sengetøj i sikkerhed for mus. Den er lavet af sandeltræ og afgiver en svag, behagelig duft.
