På 3 år byggede de et hus, der på ingen måde ligner alle andre

Se den 350 m2 store villa uden en eneste lige linje eller væg.

Julia Mincarelli

— 14. juni 2021

#boligreportager

Detalje af en rund åbning i den usædvanlig gennemførte Villa Benkemoun.

Kunstfærdig. Der findes pejse, og så er der helt særlige ildsteder, som denne unikke installation af skulptør Max Sauze med keramikfliser lavet af Guy Bareff. Den skræddersyede sofa er omtrukket af La Marchande des 4 Saisons, og ved siden af Arne Jacobsens lænestol Ægget står en Pipistrellolampe af Martinelli Luce. Gardinerne er originale, mens loftet i kork er restaureret i tråd med husets oprindelige interiør.

Villa Benkemoun...

... er et mesterværk, og det 350 m2 store familiehus står i dag som et enestående eksempel på arkitekt Emile Salas byggestil. Vi skal tilbage til slutningen af 1960’erne, hvor parret Pierre og Simone Benkemoun flyttede tilbage til Frankrig sammen med deres børn efter at have boet i Algeriet i mere end 30 år. De besluttede sig for at bygge deres drømmehus tæt på byen Arles i Sydfrankrig, men de ønskede sig et anderledes hus, der ikke lignede de typiske tillukkede huse fra regionen med skodder og tagsten.

Ingen lige vægge og skarpe kanter

De henvendte sig til vennen arkitekt Emile Sala, der også boede i Arles. Han havde bl.a. Le Corbusier som forbillede, og han kom derfor med et første projektforslag, hvor bygningen var firkantet med store gulv til loft-vinduer og meget lige linjer, men Pierre og Simone Benkemoun ønskede blødere og rundere former, ikke så skarpe kanter, ikke så lige vægge og gerne med cirklen som dominerende form.

– Jeg har forstået, sagde arkitekten og gik igen for blot at komme tilbage et par dage efter med et helt nyt projekt, uden en eneste lige linje eller væg, fortæller datteren Brigitte Benkemoun, der dengang var 12 år gammel.

Villa Benkemoun — Tidstro. Cirklen er temaet overalt, også i den runde spisestue, hvor Eero Saarinens Tulip-bord og -stole for Knoll er bevaret fra 70’erne – bortset fra sædepuderne, som har fået nyt betræk. Den skulpturelle lysekrone, der fanger lyset fra rudernes farvede glas, er lavet af Verner Panton og stammer fra møbelmessen i Milano i 70’erne. I dag produceres den af Verpan. Korkvæggen er fra Cork Design – tro mod arkitektens oprindelige løsning – mens loftet er malet i farven India Yellow fra Farrow & Ball. De hvide møbler op ad væggen er fundet hos Galerie Gam i Paris.

© Birgitta Wolfgang Bjørnvad

Afstikker. Den lille hems over pejsestuen er indrettet med kolossale kulørte glasflasker fra Paul Bert-loppemarkedet i Paris og en skulpturel vintagestol købt fra restauranten Etienne Marcel i Paris.

Runddans. Små, runde mosaikfliser dækker både gulvet og den runde ø i køkkenet. De originale stole af Carlo Bartoli for Kartell matcher den orange skabsvæg malet i farven Charlotte’s Locks fra Farrow & Ball.

Ude- og inderum forbindes

Villaen vender mod syd, som det er tradition i regionen, og solen opvarmer rummene gennem de mange gulv til loft-vinduer. Alle rum har dør ud til enten gårdhaven, terrasserne eller haven, sådan at ude- og inderum smelter sammen.

– Undervejs i byggeriet bad mine forældre indretningsarkitekt Robert Heams om hjælp sammen med keramikeren Guy Bareff og skulptøren Max Sauze, der har designet et mesterværk af en pejs i stuen, siger Brigitte Benkemoun.

I særklasse. I den buede gang står en dekorativ kommode af Raymond Loewy i krombehandlet plast. Over ses et maleri af Leroy Merlyn.

Stilfuldt ekko. Badet er klædt i hvide mosaikfliser fra Made In Mosaic, som gentager designudtrykket fra køkkenet. Vasken er fra
Duravit, armaturet fra Zucchetti, og Freestark-badekarret fra Cleargreen. De runde spejle er nye, men matcher 70’er-stilen perfekt.

En livsglad indretning

I 2016 døde Pierre og Simone Benkemoun efter et langt liv, og på dette tidspunkt stod hjemmet meget forfaldent, og årtiernes små og store renoveringer gjorde hovedindtrykket til en blandet oplevelse.

Filminstruktøren Thierry Demaizière, der altid har været meget interesseret i indretning og arkitektur, besluttede sig for at restaurere villaen i en mere enkel stil uden dog at omdanne det til et museum.

De udvendige mure, der før var okkerfarvede, blev malet hvide, en ny sofa blev designet til pejsestuen, og i spisestuen blev tekstil på væggene udskiftet med kork. Alle tiltag for at føre villaen tilbage til 70’ernes pragt og livsglade indretning.