Hvor tit finder man lige et fladt tag i København?
Det var arkitekt Mads Møller fra Arcgency, der hjalp med at få boligen til at falde på plads med renoveringen af andensalen og tilbygningen på taget, som Jette kalder “Taghuset”.
Arcgency har tidligere hjulpet Vipp med at lave deres Vipp Shelter i Sverige, et af mange venues, som Vipp har kurateret verden over.
Flere af den gamle fabriks originalelementer er bevaret i privatboligen, såsom den gamle vareelevator, der går direkte op i køkkenet, og en lang mellemgang, som er udnyttet til Mogens’, der er dirigent, nodebibliotek.
Og så var der muligheden for at bruge taget til en have, for hvor tit finder man lige et fladt tag i København? Her kom endnu en række eksperter på banen – ingeniører fra Rambøll, der skulle sikre bygningens stabilitet, og landskabsarkitekt Pia Ingemann Øigaard fra Yards Landscape, der har designet havens layout og sammen med en anlægsgartner fra Malmos været med til at udtænke beplantningen.
Haven har et mere råt look, der kan stå distancen oppe på taget, hvor det blæser meget.