En møbelkollektion af internationale topklassikere
Sergei Sviatchenko er glad. Den dag, vi besøger ham i Viborg, har han lige modtaget en mail om, at han har modtaget et legat fra Statens Kunstfond.
– Det er ikke så meget for pengenes skyld, at jeg smiler. Anerkendelsen er den største pris, siger Sergei Sviatchenko. Dansker. Ukrainer. Far. Ægtemand. Bedstefar. Arkitekt. Kunstner. Digter. Viborgenser. Beatles-fan. Stilikon. Ord, der sat sammen giver en collage af en snart 70-årig mand, som har succes som kunstner.
– Jeg er en arkitekt, som også er kunstner. Altså både-og, påpeger han, og man tror ham, når man ser den private lejligheds møbelkollektion af internationale topklassikere og ditto samme i udstillingslokalerne et andet sted i Viborg.
Lejlighedens vægge rummer fortrinsvis hans egne værker. Få oliemalerier og især mange collager hænger overalt. Centralt i stuen finder man portrættet af hans far Evgenij Sviatchenko, der var professor i arkitektur og en karismatisk person, siger sønnen med en særlig blødhed i stemmen, når han taler om ham.
I sin fars arkitekt-fodspor
– Min far var en meget dygtig arkitekt, og det føltes helt naturligt at følge i hans fodspor. Jeg tog min ph.d. i arkitektur på arkitektskolen i Kyiv, men allerede dengang arbejdede jeg med collager, fortæller manden, der har været kåret som en af landets bedst klædte mænd af magasinet Euroman, og det forstår man godt med hans altid velbundne slips og de stumpede bukser.
Hans gennemførte stil har for eksempel betydet, at Paul Smith har lavet et jakkesæt kun til ham – signeret – og han har selv designet kollektioner for anerkendte modebrands. At være velklædt er en vigtig del af hans person.
En fri, dansk kultur
Familien flyttede til Danmark i 1990. Det var efter Murens fald, og familien søgte en mere fri kultur.
– Jeg og min familie har været heldige. Vi har altid arbejdet, og stor var vores glæde, den dag fem tunge breve dumpede ind af brevsprækken i 2000. Vi havde fået vores pas og kunne kalde os danskere, siger Sergei Sviatchenko.
Virkeligheden sat sammen på ny
Collage er den kunstform, som han har arbejdet mest med.
– Jeg forsøger at fortælle en historie i de billeder, jeg skaber. Ud af en konstruktion klipper jeg en dekonstruktion, som så bliver til en rekonstruktion. Jeg tager noget fra virkeligheden og sætter det sammen til en ny, fortæller han.
Hans serie Less handler om at bruge så få virkemidler som muligt. Det kan være to eller tre klip i samme billede, og det er så langt ned i elementer, som man kan nå. Det kræver præcision og mod til at vide, hvad man vil. Og frem kommer surrealistiske billeder med referencer til både Dali, Magritte og Max Ernst. Nogle gange groteske, nogle gange med et mere humoristisk resultat.
Da vi senere bevæger os ind i Viborgs gamle rådhus, besøger vi en lang række lokaler, som nu rummer hundreder af kunstnerens værker. I et af værelserne sidder han gerne og klipper ved skrivebordet, som har billeder af Beatles stående som iagttagere af processen.
Musikken på anlægget er tit 60’ernes største bands, herunder Beatles, og på væggen hænger et billede af familien, hvor han har fået den til at passere det berømte forgængerfelt på Abbey Road i det nordlige London – ligesom Beatles gør det på albummet Abbey Road.
Et ekspressionistisk atelier
Sergei Sviatchenko er en kendt mand i Viborg, hvor folk begejstret hilser på ham, hvad enten vi går på gaderne eller spiser frokost på en af byens lokale caféer, som for tiden viser en udstilling med ham selv.
Da vi senere går videre til en baggård hos en cykelhandler, kommer vi til hans atelier, hvor han især maler med olie, og det går ekspressionistisk for sig.
Sko, gulv, vægge og vask vidner om mere vildskab. Men under kitlen er slipset der stadig. Sådan som en virkelig elegantier har det.