Stukken i Cristinas hjem er den smukkeste, du nogensinde kommer til at se!

Fra nedslidt hus til spektakulær villa

Det er svært at forestille sig, at huset med den spektakulære hall, det store, elegante snedkerkøkken og de dejlige, lyse rum for under to år siden var et slidt, medtaget hus, der var inddelt i flere små, mørke cigarkasser. Alligevel var indretningsdesigner Cristina Vising ikke i tvivl om, at huset havde det, der skulle til, trods skimmelsvamp og medtagne rum.

Frederiksbergvillaen

Hun og manden, Mikhael Melander, havde dog allerede budt på et andet hus i Søllerød, men da Frederiksbergvillaen kom til salg, måtte de ringe til ejendomsmægleren og sige, at de havde forelsket sig i et andet hus.

– Allerede da vi parkerede uden for huset første gang, vidste jeg, at vi bare måtte have det. Og da jeg så trådte ind ad døren, blev jeg mødt af en helt fantastisk karma. Jeg følte stor trang til at redde det her hus. Det var så misligholdt, og jeg syntes, at det skulle have lov til at trække vejret og have masser af lys og luft, fortæller Cristina.

Store drømme blev til virkelighed

Det ønske blev i den grad udlevet ved at lave helt om på planløsningen, for parret tog direkte på sommerferie efter huskøbet, og her tegnede Cristina det nye hus ved poolkanten ved hjælp af en tændstik som fin målestok. Fire mindre rum blev slået sammen til et stort køkken-alrum, det gamle trappeløb til tjenestefolk blev benyttet til et gæstetoilet i stueetagen, og overalt blev der flyttet døre og vægge.

For at skabe et stort, åbent indgangsparti blev der ligeledes fjernet et stykke af første sal samt konstrueret og flyttet en ny trappe.

Klar vision og stuk-amok

– Jeg behøvede ikke lang tid til at finde ud af, hvordan huset her skulle formes, for jeg kunne se det hele for mig. Mit udgangspunkt har været at indrette åbent med gode, reelle rum, for jeg kan ikke lide døde vinkler i et hus. Alle hjørner skal bruges, og man skal føle, at man er sammen, selvom huset er stort, forklarer Cristina.

Ud over mere åbenhed og funktionalitet var det vigtigt for Cristina at give villaen fra 1900-tallet et gevaldigt æstetisk løft. Al den gamle stuk var så medtaget, at den ikke kunne reddes, og hun indgik derfor et samarbejde med Peter Møller, der er stukkatør. Sammen skabte de en ny og helt unik stuk til hvert rum – for ikke at tale om et imponerende stukarbejde i den store hall.

– Planen var først at lave høje paneler, men det hele endte med, at jeg gik fuldstændig stuk-amok. Fordi rummet er så stort, gav det bare pludselig god mening at sætte stuk overalt, for det er svært at indrette med kunst, og stukken fungerer derfor som et kæmpe kunstværk, forklarer Cristina.

Ingen detaljer for små

Cristina har også selv designet trappen i den store hall. Alt ned til den mindste detalje har hun tegnet og derefter sendt tegningerne til Polen, hvor trappen er bygget. Inspirationen fandt hun efter utallige ture til slotte og herregårde.

– Jeg elsker processen ved at få en idé, skabe den på papir og se den udforme sig i virkeligheden. Jeg er typen, der konstant får nye idéer, og bare må have ført dem ud i livet. Lige nu er jeg sammen med min stukkatør ved at skabe en serie af nogle sjove figurer. Hvordan jeg så fik idéen til en kaningris, ved jeg simpelthen ikke, siger Cristina.

Klassikere og udskejelser

Det er tydeligt, at Cristina godt kan lide at skeje ud med kunst, lamper og installationskunst for at give hjemmet mere personlighed, men hun har dog tvunget sig selv til at vælge mere klassiske og neutrale møbler, så der er en enkel, rolig base til alle udskejelserne. Cristina har nemlig også en svaghed for iøjnefaldende kunst som Michael Kvium og Kenneth Willardt.

– Jeg kan godt lide kunst, der provokerer og kan rykke egne grænser. Det giver lidt modspil til alt det pæne her. Faktisk synes jeg, at huset stadigvæk er alt for poleret, og det er lige før, at jeg render rundt med støvsugeren og knalder den ind i dørkarmene. Her skal være plads til fejl, til at leve og til fester og gæster, siger Cristina.