Stuk og stor kunst i Risskov

Vejlbykrat. Det var her, fine familier fra Aarhus tog på landet i starten af 1900-tallet - med sommerlinned, sommergardiner, sommerservice og sommergarderober. Og naturligvis et terrængående hold af tjenestefolk, der kunne holde de store husholdninger i gang. Dengang blev den gamle del af Risskov betragtet som opland, og ferieresidenserne skød op på attraktive grunde med udsigt over Aarhus Bugt, tæt ved både skov og strand. I dag er området smeltet sammen med byen, men beliggenheden er stadig fantastisk. Og her finder vi en patriciervilla fra 1917 - nænsomt bevaret i klassisk stil med parketgulve og stuk, men indrettet med ultramoderne kunst og møbler. Hvidpudsede mure med sort tegltag er stadig signaturen, og kunsten bliver ekstra bemærkelsesværdig og dristig på denne baggrund. Her hænger Michael Kvium sammen med Christoffer Munch Andersen, Jens Birkemose og Damien Hirst. Faderen i familien har længe været en passioneret kunstsamler og frekventerer ofte gallerier. Værkerne hører alle til en nutidig epoke, comtemperary art, og den store interesse samler sig om den generation af danske kunstmalere, som Kvium hører til. Det giver den klassiske villa et afsæt til en ny tid, og den moderne kunst fremhæver den romantiske arkitektur på sin egen måde. Huset ligger på et højdedrag med et smalt kig mellem trætoppene ud over Aarhus Bugt. Et sort smedejernsrækværk omkranser grunden på de to sider. Haven består af græsplæner og rododendron i massevis. Villaen ligger godt tilbagetrukket, og alligevel er man nede ved vandkanten på blot fem minutter. På hoveddøren er dørhammeren en delfin af massiv messing, tydeligvis skønvirkestilen, som også ses på de grundlæggende materialertegl og hvidpudsede sten. Skønvirke var en reaktion mod industrialiseringen i starten af århundredet - en gruppe af danske arkitekter gik tilbage til det nationalromantiske. Det skinnede igennem i nostalgisk ornamentering, fx blomsterranker i stukken, som er rekonstrueret af ingen ringere end stukkatøren fra Den Gamle By. Så bliver det ikke mere tro mod husets ånd. Når man træder ind i villaen, står tiden også stille. Trappen snor sig pompøst op, og håndlisten i mahogni er bevaret. Allerede her er sildebensparketten blank og gylden, og den fortsætter i alle stuerne, hvor der til gengæld venter en farverig oplevelse af helt moderne møbler og design.

Patriciervillaen fra 1917 er istandsat med stor respekt for den såkaldte skønvirkestil, en særlig dansk arkitekturretning, som dyrkede det nationalromantiske i valg af materialer og udsmykning. Det ses fx på den smukt udførte stuk, der er gennemgående i hele huset - og restaureret af stukatøren fra Den Gamle By. Kunsten står ekstra stærkt i dette rum med to store danskere: Michael Kviums karakteristiske dysterhed til højre og Christoffer Munch Andersens præcision over den smaragdgrønne Zanotta-sofa. Konstrast til patricierlinjerne ses også i gulvlampen fra Foscarini, rullebordet fra Zanotta og PK 22-lænestolene. Og det hele bindes dramatisk sammen af et antikt kelimtæppe og orientalske puffer fra Hay.

Over de hvide 2R-moduler fra Paustian hænger et maleri af en ukendt kunstner - det er købt, mens familien boede i Bruxelles.

Kunstværket over sofagruppen er skabt af Jens Birkemose.

Damien Hirsts prikkede værk fanger blikket i gennemgangsrummet. Den engelske kunstner er et af de helt prominente navne fra den moderne kunstscene. Det smalle arbejdsbord for hele familien er fra Paustian. Belysning her er Kelvin fra Flos, og som kontorstol 7eren. Siddegruppen består bl.a. af LC1-armstole, Bolia-sofa, et Hay-sofabord og uldtæppe fra Kasthall. I loftet får den svungne stuk selskab af Mooois tidløse lampe.

Spisestuen er indrettet helt rent uden overflødige elementer, mens varmen skabes af det gyldne træ på gulve og møbler. Spisebordet fra Kjeldtoft i massiv eg og stolene med hvid skal og træben fra Paustian viderefører gulvets toner. Det store spejl er designet af Philippe Starck for Fiam.

Den store pendel, Skygarden, fra Flos har indvendig “stuk” som pendant til lofterne.

Kunstværkerne er af hhv. Grazyna Gotz og Peter Juul (det dystre portræt). Pejsebrændet er samlet med et jernbånd, og tandlægeskabet har været i familiens eje længe. Rullebord fra Kartell.