Da den øverste lejlighed blev sat til salg, øjnede franske Amélie muligheden for at indfri en vild boligdrøm
Galleriejer Amélie de Chalard har forenet tre lejligheder fordelt på tre etager det vildeste parisiske hjem, hvor kunsten får lov at fylde, og børnene ditto.
AfAmélie de Chalard, der står bag det kendte kunstgalleri Amelie, Maison d’Art, er oprindeligt uddannet inden for økonomi og slet ikke kunst.
Men hun har begge verdener med hjemmefra; hendes far er erhvervsadvokat, og hendes mor kunstner, så det lå ligefor, at Amélie også dykkede ned i sin egen kunstneriske passion, efter at hun havde afprøvet den finansielle verden.
Hun begyndte med et anderledes galleri i sin daværende lejlighed, hvor hun solgte værker af både ukendte og kendte kunstnere, og hurtigt syntes samlere, at det var spændende at se værkerne i hjemlige omgivelser.
– Kunst bør nydes i fredfyldte rum, hvor den besøgende føler sig hjemme, siger hun, der sidenhen har adskilt sit personlige hjem og professionelle galleri, men stadig fusionerer det bedste fra begge verdener: Hendes hjem ligner et galleri, og hendes galleri føles som et hjem.
Amélie De Chalard ved siden af et maleri af Frédéric Heurlier Cimolai. Oven over ses et kunstværk af Christian Grelier. Døråbningen fører ud til entréen.
Langs hele stuens ene væg har Amélie de Chalard fået lavet en hylde, som hun kan sætte bøger og kunst på. Når hun ændrer noget, er det ikke for at fjerne nogle værker, men mere for at tilføje flere og lave en anden opstilling. Men hun løber snart tør for plads. Det store blå maleri er af Tanguy Tolila, og de mange indrammede billeder er alle kunstnere, som hun repræsenterer. Stolen Cuba er designet af Morten Gøttler for Carl Hansen & Søn.
Den store åbne stue har et helt utroligt lysindfald fra de 5 meter høje vinduer, der fortsætter op i taget. Det lange gardin er et kunstværk i sig selv, skabt af Jean Duruisseau. Sofaen Extrasoft fra Living Divani er samlet på et antikt tæppe, der er bearbejdet efterfølgende af en kunstner. Sofabordet er af Pierre Augustin Rose, og keramikken ovenpå er af Frédérick Gautier. Det sort-hvide billede til højre for døren er af Marie-Claude Bugeaud, og det store maleri over er af Christian Grelier.
Trappen, der er lavet i bukket metal, udgør en smuk grafisk detalje i rummet uden at tage kunstens plads. På væggen hænger kunst af bl.a. Claude Viallat, Tanguy Tolila, Delphine de Luppé, Alain Clément, Georg Baselitz, Rana Begum og Pierrette Bloch. Betonstolen er af Willy Guhl, og bagved ses totemmer fra Madagaskar. På væggen under trappen ses et kunstværk i træ af David Nash, og ved siden af et sort-hvidt værk af Ludovic Philippon.
I forlængelse af kogeøen står et spisebord i italiensk sten. Stolene omkring er fundet vintage. Lamperne, der hænger som sorte diamanter over kogeøen, er fra Bocci, model 73.1.
Maleriet med striber er af J.P. Pincemin, og det sorte maleri med lysekrone er af Piero Pizzi Cannella. Under dem står der på hylden et indrammet fotografi af Arno Rafael Minkkinen, og de to små billeder er af Alain Clément og Nadine de Garam.
Kig fra gangen ind mod det store fælles rum. Her ses kogeøen med lamperne 73.1 fra Bocci. Gulvet er lavet med italienske sten, hvor Amélie de Chalard selv har tegnet mønsteret. Egetræshylden langs væggen indgår som et trin i trappen i beton, hvilket skaber en smuk harmoni. På væggen ses et værk af Manolo Ballesteros, og den hvide skulptur foran til venstre er af Florence Denou, og vasen til venstre er af Nadine de Garam.
De smukke flettede døre skaber en harmonisk baggrund for køkkenet designet af Batiik Studio med kogeø i cortenstål, der er rustet og patineret.
De flettede døre gemmer et minikøkken, og det er her, kaffen laves. Den grafiske kunst er af Thomas Müller.
