Sådan styler du de flotteste blomsterkrukker

Blomsterdesigner Annette Von Einem guider dig her til, hvordan du styler de flotteste krukker med blomster.

Annette Von Einem styler blomsterkrukker til terassen

© Annette Von Einem

Krukker er skønne både på terrasse og altanen, og du kan sagtens gøre dem meget mere spændende at se på, end blot at sætte en plante i jorden.

Når du styler dine krukker, kan du vælge farver der matcher til udemøblerne, eller vælge markante kontrastfarver. Og vær ikke bange for at give den lidt gas med nuancerne. Det ser skønt ud i solskin og sommerregn.

Når du vælger dine blomster, så tænke i tre højder, og gerne forskellige former: nogle der er ranke, nogle der er lette, nogle høje, nogle puffede og nogle små. Sæt dem op ved siden af hinanden, og lur hvordan de matcher hinanden i farver og former. Her er valgt orange, pink, rosa, lys lilla og soft sorbet farver.

Der er i bunden af krukkerne fordelt leca til at drænene vandet fra. HUSK at prikke hul i bunden af potterne, så det overskydende vand kan løbe fra.

Arranger dine forskellige planter i forskellige niveauer, og er du faldet for en rose, så giver det et flot look at fjerne alle bladene fra rosen – det fremhæver de lige linjer i stilken/stilkene.

Placer de høje planter bagerst, og lave planter i front og i bunden; det gør krukken spændende at kigge på.

Bambus-pindene er med til at holde planterne på plads, og med til at tilføje krukkerne et stramt design.

Planter brugt i krukkerne:Protea, Clematis, gren rose, Acalaje, Lojtnantens hjerte.

Krukkerne koster 499,00 kr. pr. sæt., Bgreen.

Anette Von Einem stylede blomsterkrukker

© Anette Von Einem

Relaterede Artikler