Bønnesalat med ovnstegte grøntsager og mandler

Der er så meget smag og masser af lækre grøntsager i denne salat. Smagsmæssigt går det hele op, og salaten er virkelig lækker helt solo.

© Foto: Tia Borgsmidt, Styling: Lone Kjær

Rund, hvid tallerken fra Tavola Mia, hvidt fad privateje, bestik fra Gense.

Sort bønnesalat med ovnstegte grøntsager og tamarimandler

4 personer

Der er så meget smag og masser af lækre grøntsager i denne salat. Smagsmæssigt går det hele op, og salaten er virkelig lækker helt solo.

Det skal du bruge:

  • 100 g tørrede sorte bønner

Ovnstegte grøntsager

  • 1 aubergine
  • 1 peberfrugt
  • 1 squash
  • 1 rødløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 kviste rosmarin
  • Salt og peber
  • 100 g rucola
  • 150 g gedefeta

Tamarimandler

  • 50 g mandler
  • 1 stor spsk. tamari (kan erstattes af sojasauce)

Sådan gør du:

Bønner

  1. Dagen før: Kom bønnerne i en skål med koldt vand, så det dækker dem, og stil dem tildækket på køl til næste dag.

På selve dagen:

  1. Afdryp bønnerne, og skyl dem godt.
  2. Kog dem i rent vand (uden salt) i ca. 35 min.
  3. Tilsæt salt, og lad bønnerne stå i ca. 5 min., inden de afdryppes.

Ovnstegte grøntsager

  1. Tænd ovnen på 225°.
  2. Skær grønsager i tern, og vend med olivenolie og hakket rosmarin.
  3. Bag grøntsagerne i ovnen i ca. 30 min., til de er møre.

Tamarimandler

  1. Rist mandlerne gyldne på en tør pande.
  2. Tilsæt tamari, og lad den fordampe.
  3. Tag mandlerne af panden.
  4. Vend de bagte grøntsager med kogte sorte bønner, rucola og smuldret gedefeta, og anret.
  5. Top med tamaristegte mandler.