Ravioli inspireret af michelin-kokken

Den lækreste opskrift på ravioli inspireret af den tidligere michelin-kok Rasmus Oubæks opskrift. Denne med spinat, ricotta og brunet smør.

Hjemmelavet ravioli

Det brunede smør løfter denne ret. Hvis du har salvie i haven, vil nogle blade i smørret være en god variation. Baggrunden er af kunstner Sofie Børsting. Keramiktallerkener fra Tavola Mia, lille kande fra Søstrene Grene, egetræsbakke fra The Oak Men.

© Tia Borgsmidt

Ravioli med spinat, ricotta og brunet smør

Antal: 4 personer
En af de bedste ravioli, jeg nogensinde har smagt, var hos Rasmus Oubæk. Siden har jeg forsøgt at lave retten efter og synes, at jeg har ramt den ret godt.

Det skal du bruge

Ravioli

  • 1 portion pastadej
  • 200 g babyspinat
  • 1 bæger ricotta, 250 g
  • Flagesalt og peber
  • Revet skal af 1 ubehandlet citron

Brunet smør

  • 100 g smør

Tilbehør

  • 1 håndfuld babyspinat til servering

Sådan gør du

Ravioli

  • Tilbered pastadejen efter opskriften, som du finder her
  • Skyl spinaten, og damp den i det vand, som hænger ved. Vrid spinaten helt fri for vand. Smag ricottaen til medcitronskal og salt.
  • Fordel spinat og ricotta på halvdelen af dejen i små klatter med pæn afstand, ca. 4 på hvert stykke pasta.
  • Fold dejen over. 3+4. Brug en ravioliudstikker, og tryk godt ned, så pastaen klemmes sammen. Her har vi brugt en ravioliudstikker designet af Timm Vladimir for Imerco.
  • Sæt en gryde over med masser af vand tilsat salt. Når vandet bulderkoger, koges ravioliene lidt ad gangen i ca. 3 min., hvorefter de afdryppes.

Brunet smør

  • Brun smørret, og filtrér det evt. gennem en sigte.

Servering

  • Anret ravioliene med babyspinat, og hæld lidt brunet smør over. Servér resten af smørret i en kande. Krydr med flagesalt og peber.
Hjemmelavet ravioli
© Tia Borgsmidt