© Anders Schønnemann

Risalamande med syltede granatæbler

Granatæbler smager fantastisk, men de knaser. Hvis du ikke bryder dig om det, kan du si kernerne fra og kun servere den gode sirup.

Risalamande med risottoris, granatæbler og kanelstang

Til 4 personer

Det skal du bruge:

  • arborio-risottoris 1½ dl
  • mælk 3/4 l
  • vaniljestang ½
  • sukker 2 spsk.
  • mandler 75 g, hakkede
  • piskefløde 5 dl
  • granatæbler 3 stk.
  • sukker 1 dl
  • økologisk appelsin 1 stk., saften heraf
  • kanelstang 1

LÆS OGSÅ: Sådan fjerner du nemt kernerne fra et granatæble.

Sådan gør du:

  1. Kom risottoris og mælk i en tykbundet gryde.
  2. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  3. Kom korn og stang i gryden.
  4. Lad mælk og vaniljekorn simre under låg i 20 min.
  5. Tag nogle ris op, og mærk, om de er kogt møre.
  6. Kog lidt længere, hvis de ikke er helt færdige.
  7. Når risen er mør, hælder du evt. overskydende mælk fra og lader risen afkøle helt.
  8. Rør risen med sukker, og vend mandler i.
  9. Pisk fløden til let skum, og vend med risen.
  10. Smag til med sukker.
  11. Kom kerner og/eller saft fra de tre granatæbler i en gryde.
  12. Tilsæt sukker og appelsinsaft. Læg kanelstangen i.
  13. Lad blandingen koge op, og lad den derefter simre under låg i 5 min.
  14. Tag gryden fra komfuret, og lad siruppen køle af i gryden med låget på.
  15. Tag kanelstangen op og smid væk.
  16. Servér lun til risalamanden.

Risalamande på bobedre.dk

Er du mere til den klassiske opskrift på risalamande, så finder du den også her på websitet.

Det klassiske tilbehør til risalamanden - kirsebærsaucen - kan du naturligvis også finde på bobedre.dk