
Soft tacos med braiserede oksekæber
Simreret serveret i bløde tacos med masser af lækkerier. Det er uformelt, virkelig velsmagende og skal nydes med en kold øl.
AfLone Kjær
Opskrift på bløde tacos med braiserede oksekæber
Til 4-6 personer
### Braiserde oksekæber
løg 2 stk.
hvidløg 2 fed
gulerod 1 stk.
olivenolie til stegning
oksekæber 4 stk.
oregano 1 tsk.
paprika 1 tsk.
chipotle 2 tsk.
spidskommen 2 tsk.
tomatpure 1 spsk.
mørk øl 5 dl
oksefond 2 dl
sorte bønner 1 dåse
### Syltede rødløg
rødløg 1 stk.
eddike 1 dl
rørsukker 1 dl
### Koriandersalsa
koriander 1 bundt
hvidløg 2 fed
lime 2 stk.
cremefraiche 18% 2 dl
bløde tacos eller tortillaer ca. 16 stk.
### Sådan gør du (braiserede oksekæber)
• Hak løgene. Pres hvidløgene. Skær gulerod i små tern.
• Varm lidt af olien i en stor ovnfast gryde. Brun oksekæberne godt, og sæt til side. Svits løg, hvidløg og gulerod et par minutter sammen med krydderierne.
• Tilsæt tomatpure, øl og fond, og kom de brunede kæber tilbage i gryden. Bring i kog, og læg låg på gryden. Sæt gryden i ovnen ved 150 grader, og lad kødet stege i ca. 3 timer.
• Afdryp og skyl bønnerne, og kom dem i gryden til kødet. Lad dem stege med de sidste 15 min. Vend godt rundt, og smag til med salt og peber.
### Sådan gør du (syltede rødløg)
• Skær løget i tynde både. Kom løg, eddike og sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen, og lad løgene afkøle i lagen.
### Sådan gør du (koriandersalsa)
• Hak koriander, og vend med presset hvidløg og limeskal.
• Lun de bløde tacos og servér med oksekæber, syltet løg, koriandersalsa og cremefraiche.
TIP Hvis du vil lave hjemmelavede tacos, så kræver det masa harina – mexicansk majsmel – og en tortillapresser. Du kan bestille begge dele hos chilihouse.dk.