Små kyllinge-porre-tærter

En nem og lækker opskrift på små tærter med kylling og porrer, fordelt på en sprød bund. Perfekt til aftensmad eller som en nem frokost.

Inspiration til hurtig aftensmad: Små kyllinge-porre-tærter
© Tia Borgsmidt

Små kyllinge-porre-tærter

Ca. 6 små tærter eller 1 stor

Det skal du bruge

Tærtebund

  • 100 g hvedemel
  • 80 g groft speltmel
  • ½ tsk. flagesalt
  • 100 g smør
  • Ca. 2 spsk. vand

Fyld

  • 1 kyllingebryst uden skind og ben bouillon
  • 2 porrer
  • 2 æg
  • 2 dl cremefraiche
  • ½ tsk. revet muskatnød
  • Flagesalt og peber
  • 50 g revet ost
  • 1 bakke rucola

Sådan gør du

  1. Bland hvedemel, speltmel og salt sammen i en skål. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det i melblandingen. Saml dejen hurtigt med vand. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile ca. 30 min. i køleskabet. Imens tilberedes fyldet.
  2. Kog kyllingebryststykket i bouillon i ca. 12 min. Afdryp, og findel kyllingen; alternativt skæres den i tern. Rens porrerne, og skær i skiver. Skyl dem godt. Damp dem i 1 min., og afdryp.
  3. Rør æg med cremefraiche, muskatnød, flagesalt og peber.
  4. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Træk det ene stykke bagepapir af, og udstik, så dejen passer i størrelsen til dine forme. Fordel dejen i smurte forme, og tryk den godt ned i formen, så den kommer op ad kanten.
  5. Fordel æggemassen i de små tærteforme, og top med kylling og porre. Drys med revet ost. Bag tærterne i ovnen ved 200° varmluft i ca. 15 min., til de er gyldne.
  6. Top tærterne med rucola inden servering.

TIP: Lækkert tilbehør til tærterne er en sprød hvidkålssalat med æbletern, nødder og vinaigrette.