© Styling: Lone Kjær, Foto: Tia Borgsmidt

Salsiccia alla bolognese

Den italienske salsicciapølse er gået hen og blevet en favorit hos mange. I denne opskrift giver den en ekstra god smag til den fyldige, velsmagende sauce.

Salsiccia alla bolognese

Bolognese uden oksekød ... ja tak. Her er det den italienske salsicciapølse, som giver en ekstra god smag til den fyldige, velsmagende sauce.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Salsiccia alla bolognese

  • ½ løg
  • ½ rød chili
  • 1 fed hvidløg
  • ½ rød peberfrugt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 salsicciapølser
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. rosmarin
  • ½ dåse cherrytomater
  • ½ dl oksefond eller bouillon
  • ¾ dl rødvin
  • ½ spsk. balsamicoeddike
  • Flagesalt og peber

Tilbehør

  • 150 g pasta
  • Lidt parmesanost
  • ½ håndfuld frisk basilikum

Sådan gør du

Salsiccia alla bolognese

  1. Pil og hak løget.
  1. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint.
  1. Pres hvidløgene.
  1. Halvér peberfrugten, fjern frøstolen, og skær peber- frugten i tern.
  1. Varm olien i en gryde, og svits løg, presset hvidløg og chili, uden at det tager farve.
  1. Tilsæt peberfrugt, og steg yderligere et øjeblik.
  1. Skær pølserne i små stykker, og kom dem i gryden. Brun dem godt.
  1. Tilsæt krydderier, cherrytomater, fond, rødvin og balsamicoeddike, og rør godt sammen.
  1. Lad retten simre ved svag varme uden låg i ca. 10 min., til saucen er kogt lidt ind.
  1. Smag til med flagesalt og peber.

Servering

  1. Kog pasta som angivet på emballagen, og servér med salsiccia a la bolognese, revet parmesanost og basilikumblade.

Skal retten serveres til gæster, så supplér serveringen med lidt ricotta smagt til med flagesalt og revet citronskal, og dryp en god basilikumpesto over.