
Salat med bagte rodfrugter, spinat og kylling
Mens vi stadig venter på foråret og de spæde grøntsager, så brug resten af sæsonens rodfrugter til denne salat.
AfLone Kjær
4 personer
rodfrugter 1 kg, fx bolsjebeder, rødbeder og jordskokker
rødløg 1 stk.
olivenolie 1 spsk.
salt og peber
kyllingebrystfilet 2 stk. uden skind og ben
bouillon så det dækker kyllingen
spinat 200 g
fetaost 100 g
Dressing:
olivenolie 4 spsk.
eddike 1 spsk.
sennep 1 tsk.
flydende honning 1 tsk.
• Skræl rodfrugterne, og skær dem i ensartede mundrette stykker. Skær løget i både.
• Vendgrøntsagermedløgogolivenolie.
• Fordel det hele på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt og peber
• Bag i ovnen ved 200° i 20-30 min., indtil de er godt møre.
• Kog kyllingen i bouillon i ca. 30 min.
• Kassér det meste af kogevandet, og findel kødet med gaffel.
• Rens og skyl spinaten godt. Afdryp og damp den let i det vand, der hænger ved. Vrid spinaten fri for vand.
• Vend spinat med rodfrugter, kylling og smuldret fetaost.
• Rør ingredienserne til dressingen sammen, og hæld over salaten.