franske baguettes - opskrift

Sådan laver du perfekte franske baguettes

Vil du én gang for alle lære at lave de lækreste franske baguettes – og en uimodståelig citronkryddersmør til? Så læs med her

Foråret begynder så småt at spire – også i køkkenet.

I samarbejde med Siemens iQ700-ovnserien giver vi dig derfor en smuk forårsmenu med udgangspunkt i de lækreste, knasende baguettes. De kan være svære at få helt rigtige – men vi har fundet en nem opskrift til dig, som ikke tager en hel dag. Du får også opskriften på den sprødeste kylling, de saftigste dampede asparges og den nemmeskte citronkryddersmør til dine baguettes, der får englene til at synge.

Den nye ovnserie fra Siemens giver mange muligheder for kombination af forskellige tilberedningsmuligheder med f.eks. mikro og varmluft. Det hedder varioSpeed og reducerer tilberedningstiden med op til 50 pct. Lav f.eks. en lasagne på 20 minutter i stedet for 40 – med samme gode resultat. De nye ovne er også udstyret med det såkaldte cookControl og sensorteknologi. Du vælger bare den ønskede ret og angiver vægten, så viser cookControl Plus, hvilket automatisk program, der egner sig bedst til din ret. Ret smart! Men nu til de baguettes.

Smukke baguettes med citronkryddersmør

25 g gær
3 dl lun sødmælk
4 spsk olivenolie
450 g fint fransk eller italiensk hvedemel
1-2 tsk salt
5-6 spsk smør
citronsaft fra en halv citron
en håndfuld friske krydderurter
salt og peber

Smuldr gæren i den lune sødmælk og tilsæt olie og salt. Rør langsomt melet i – stille og roligt indtil dejen er smidig uden at være klistret. Lad den hæve en halv times tid. Del så dejen i den størrelse, du ønsker, dine brød skal have, og form dine baguettes.

Mas dejstykkerne ud i firkanter, og rul dem stramt sammen. Så glatter du på overfladen og lægger dine baguettes til hævning igen i en halv time. Når de er færdighævede, ridser du dem med 2-3 skæve snit (husk, at kniven skal være vippet lidt til den ene side, når du snitter, så du får de berømte franske smil!) og bag dem så i ovnen i 10 min. ved 220 grader.

Vælger du en Siemens iQ700-ovn med bakingSensor, beregner den selv, hvornår brødet er færdigt, så du aldrig mere skal bruge strikkepinden til at teste, om brødet er perfekt.

Mens de lune, friskbagte baguettes sætter sig, vender du blødt smør med citronsaft, friske krydderurter, salt og peber. Brug masser af frisk timian, det smager skønt sammen med citronen.

Lækkert mad på tallerken

Sprød kylling med bagt hvidløg og dampede asparges

1 øko-kylling
3 fed i skiver + 1 helt hvidløg
1 bundt persille, timian og rosmarin
1 citron
1 rødløg
1 pakke rucola
Lidt olivenolie
salt og peber

Hak et bundt persille, timian og rosmarin og bland med hvidløg, reven citronskal, salt og peber – og gnid kyllingen med blandingen. Læg den i et fad sammen med et helt hvidløg, og sæt hele molevitten i ovnen. Normalt ville du stege en kylling på 175 grader i halvanden time. Men vælger du en Siemens iQ700 med varioSpeed, der kombinerer mikrobølger og varmluft, kan den være færdig på 20-25 minutter.

Så er det blevet tid til at dampe dine asparges et par minutter. Det kan være svært at dampe dem helt perfekte med vand på komfuret. Men har du valgt en iQ700-ovn med funktionen fullSteam, kan du dampe dine grøntsager meget skånsomt, uden at de mister smag og vitaminer.

Servér den sprøde kylling med bagt hvidløg, en salat af rucola dryppet med citron og olivenolie, et tyndt skåret rødløg og perfekt dampede asparges med friskværnet peber og lidt revet citronskal. Og dine perfekte, franske baguettes med citronkryddersmør. Et voilá!

Som du sikkert har opdaget nu, er den nye iQ700 ovnserie fra Siemens designet til at løse den moderne families behov. Og så er det fremtidens madlavning. Tidsbesparende programmer gør nemlig din tid i køkkenet hurtigere og nemmere, og den komplekse teknologi er nem at bruge. Og så er designet elegant og enkelt med rene linjer.

God appetit!