Chalet kobberpande fra Thuesen Jensen, hørserviet fra Stilleben, lille saltkar privateje.
Risotto med knoldselleri, ristede mandler og gremolata
4 personer
Det skal du bruge:
Risotto
- 1 lille løg
- ½ knoldselleri
- 2 spsk. olivenolie
- 100 g pancetta
- 1 fed hvidløg
- 300 g risottoris
- 2 dl hvidvin
- 8-10 dl bouillon
- 50 g parmesanost
- Salt og peber
- 50 g saltede mandler
Gremolata
- 1 bundt persille
- 1 ubehandlet citron
- 1 fed hvidløg
Sådan gør du:
Risotto
- Hak løget.
- Skræl knoldsellerien, og skær den i små tern.
- Varm halvdelen af olien på en pande, og steg pancettaen næsten sprød.
- Tag den af panden, og afdryp den på et stykke køkkenrulle.
- Varm resten af olien på panden, og steg knoldselleri og presset hvidløg et øjeblik, uden at det tager farve.
- Tilsæt ris, og vend godt rundt.
- Hæld hvidvin på panden, og lad den fordampe.
- Spæd gradvist til med bouillon, og lad risene simre, mens væden langsomt absorberes. Det tager ca. 20 min.
- Tilsæt revet parmesanost og stegt pancetta, og vend rundt.
- Smag risottoen til med salt og peber.
- Hak mandlerne.
Gremolata
- Skyl og hak persillen.
- Riv skallen af citronen, og vend med persille og presset hvidløg.
- Server risottoen med hakkede, saltede nødder og gremolata.