
Radicchio med vinterfrugt og vinaigrette
Denne salat med radicchio, pærer, æble, granatæble og vinaigrette indeholder en velsmagende kombination af det bitre, sure, salte og søde. Find opskriften her!
AfLone Kjær
### Opskrift på radicchiosalat med vinterfrugt og vinaigrette
Sprødt og bittert radicchio, syrlige æbler, saltede mandler og søde pærer er en uimodståelig god kombination. Server salaten som tilbehør til aftensmaden.
Til 4 personer
### Ingredienser
radicchio 1 stk.
julesalat 1 stk.
pærer 2 stk.
æble 1 stk.
granatæble 1 stk.
rosiner 50 g
saltede mandler 2 spsk.
hel parmesanost
### Vinaigrette
vineddike 1 spsk.
grovkornet sennep 1 tsk.
flydende honning 1 tsk.
olivenolie 3 spsk.
### Sådan gør du
• Skær bunden af de to slags salater, og fjern de yderste blade. Snit salaterne. Skær pærer og æble i kvarte. Fjern kernehus, og skær frugten i både. Halvér granatæblet, tag kerner og saft ud, og vend med salat, frugt, rosiner, hakkede mandler og reven parmesanost.
• Rør ingredienserne til vinaigretten sammen, og vend i salaten.