Quesadillas med røget laks

En opskrift på en skøn og sund ret med bl.a. røget laks, avocado og gedeost.

© bobedre.dk

Opskrift til 2 personer

50 g flødeost light
50 g blød gedeost
1-2 tsk revet citronskal
4 stk hvedetortillaer
150 g røget laks i tynde skiver (evt. mere)
½ spsk olie til stegning
1 stk avocado
½ rødløg i tynde både fra top til rod, lægges ½ time i iskoldt vand

Rør fløde- og gedeost sammen, krydr med citronskal, og smør cremen på de fire tortillaer. Læg røget laks på to af dem, og dæk med de andre tortillaer, den smurte side skal være nedad. Klem godt sammen, og steg tortillaerne på en oliepenslet pande, en ad gangen, 30-60 sekunder på hver side. Servér dem med både af avocado og sprøde rødløg.

Relaterede Artikler