Hovedret —
Opskrift på den perfekte Mortens aftens-and
Vi giver dig opskrifterne på alt, hvad du skal bruge til Mortens aften.
Tekst — Mads Dalsborg
Mortens And
(3-4 pers)
Det skal du bruge:
And
- 1 stk. And (ca. 3000g)
- 2 stk. Æbler
- 100g Svesker
- 2 løg
Brunede kartofler
- 600g små kartofler
- 100g sukker
- 70g smør
Rødkål
- ½ Rødkål
- 1,5 dl Æbleeddikke
- 1,5 dl sukker
- 3 stk. Stjerneanis
- 1 stk. kanelstang
Sauce
- 0,5 l Fond (væsken fra anden)
- 2 dl fløde
- 70g smør
- 70g mel
- Ribsgele
Asier (skal helst laves et par dage før)
- 1 stk. stor asie
- 2 dl. Sukker
- 2 dl. Æbleeddike
Sådan gør du:
- Start med at klargøre din and. Dæk anden med et generøst lag salt, og tøm den for evt. indmad og steg det sammen med anden i et ovnfast fad. Først 1,5 time ved 120c.
- Begynd derefter på rødkålen. Skær den ud i strimler og rist kålen af i en gryde. Tilsæt derefter eddike, sukker og krydderier, og lad det simre ved svag varme.
- Asien skal skrælles, halveres, og fjernes for kerner.
- Skær den derefter ud i ønsket størrelse. Kog sukker og eddike op, og lad det derefter køle ned til stuetemperatur.
- Hæld derefter lagen henover asierne.
- Skræl de små kartofler og kog dem (al dente) i saltet vand. Sigt vandet fra kartoflerne og fordel dem ud på et viskestykke, så de kan tørre.
- Begynd nu på at lave din karamel. Tilføj sukker og en spsk. vand i en gryde og smelt det. (vandet hjælper med at karamellen ikke brænder på, før den smelter) når karamellen er gyldenbrun, tilsæt smør og til sidst kartoflerne.
- Når din and har tilberedt de 1,5 time, tag den ud af ovnen og sigt væsken fra og gem den.
- Skru nu ovnen op på 220c og steg anden yderligere 20-30 min.
- Til saucen skal du smelte smørret, tilsæt derefter mel og pisk det sammen ved svag varme, indtil at de så småt karamelisere og bliver gyldenbrunt.
- Tilsæt derefter den lune fond (evt lidt vand for konsistens) og lad det simre ca. 10 min. tilsæt til sidst fløde og smag til med ribsgele og salt.