Asiatisk tomatsuppe med spicy peber-frugtsalsa
© Styling: Lone Kjær, Foto: Tia Borgsmidt

Opskrift på asiatisk tomatsuppe med spicy peber-frugtsalsa

Har du først snittet alle grøntsagerne, gør en god blender resten af arbejdet. Suppen minder lidt om en gazpacho, men med et lækkert asiatisk tvist.

Asiatisk tomatsuppe med spicy peber-frugtsalsa

Blenderen laver næsten selv denne delikate suppe. Skøn ret til dage, hvor det skal være lidt nemt.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Asiatisk tomatsuppe

  • 50 g daggammelt brød uden kerner og skorpe
  • 1 dl tomatjuice
  • 250 g solmodne tomater
  • ½ agurk
  • 1 peberfrugter
  • ½ løg
  • ½ lille chili
  • 1 fed hvidløg
  • ½ spsk. fintrevet ingefær
  • 1½ dl bouillon
  • kviste frisk koriander
  • 1 kviste frisk mynte
  • ¼ dl olivenolie
  • Sojasauce
  • fiskesauce
  • ½ lime, saften
  • friskkværnet peber

Peberfrugtsalsa

  • 1 peberfrugter
  • 1 fed hvidløg
  • ½ spsk. sojasauce
  • 1 spsk. olivenolie
  • kviste frisk koriander
  • friskkværnet peber

Sådan gør du

Asiatisk tomatsuppe

  1. Riv brødet i mindre stykker.
  1. Kom det i en skål, og hæld tomatjuice over.
  1. Vend godt rundt, og lad brødet trække i ca. 5 min.
  1. Imens klargøres grøntsagerne.
  1. Hak tomaterne. Skær agurk og peberfrugter i små tern.
  1. Pil og hak løget.
  1. Flæk chili, skrab kornene ud, og hak chilien fint.
  1. Pres hvidløgene.
  1. Kom brød + juice, tomater med saft og kerner, agurk, peberfrugter, løg, chili, hvidløg og ingefær i en blender sammen med bouillon, og blend, til suppen er jævn.
  1. Tilsæt urter, og blend yderligere et øjeblik.
  1. Smag suppen til med olivenolie, sojasauce, fiskesauce, lime og peber.
  1. Salt er muligvis ikke nødvendigt, da sojaen bidrager med salt.