Nem opskrift på porretærte

En lækker porretærte med svampe går man aldrig galt i byen med.

© Stine Christensen

Opskrift på porretærte

6-8 stykker

Det skal du bruge til din porretærte:

Tærtedej:

  • 300 g hvedemel
  • 25 g parmesan
  • 150 g smør
  • 1 æg

Tærtefyld:

  • ½ kg svampe
  • 2 porrer
  • 1 spsk. timianblade
  • olie til stegning
  • 150 g cremefraiche 18%
  • 3 æg
  • 25 g revet parmesan
  • 6-8 store flotte salvieblade

Sådan laver du porretærten:

  1. Bland mel og parmesan, smuldr smørret i melet, og saml dejen med æg.
  2. Lad den hvile 30 min. i køleskabet, rul den ud, og beklæd en tærteform med tærtedejen.
  3. Rens svampene, og skær dem i mindre stykker.
  4. Snit porrerne og skyl dem godt, og kom dem i en sigte sammen med spinat. Hæld kogende vand over og dryp af.
  5. Kom det i tærteformen.
  6. Pisk æg og cremefraiche sammen, krydr med salt og peber, og bland med ost.
  7. Hæld æggemassen over, og bag tærten nederst i ovnen ved 200 ° i ca. 30 min.