Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Nem one pot-torsk med tomat og grønkål

Aftensmaden er reddet med denne nemme one pot-torsk med cherrytomater, mozzarella og ristet grønkål.

aftensmad opskrift nem one pot torsk cherrytomater mozzarella grønkål

© Anders Schønnemann

One pot-torsk med cherrytomater, mozzarella og ristet grønkål

Jeg er vild med, at hele middagen tilberedes i en pande. Det er dejlig nemt og en nænsom måde at tilberede fisken på.

4 personer

Det skal du bruge:

Ristet grønkål

  • 100 g grønkål
  • 2 spsk. olivenolie
  • Flagesalt

One pot

  • 1 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 kugle frisk mozzarella
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. oregano
  • 2 dåser cherrytomater
  • 600 g torskefilet uden skind og ben
  • Salt og peber

Tilbehør

  • Brød

Sådan gør du:

Ristet grønkål

  1. Tænd ovnen på 200 °.
  2. Skyl og del grønkålen i mindre stykker
  3. Tør den godt
  4. Vend grønkålen med olie, og fordel på en bageplade med bagepapir
  5. Drys med salt, og rist den i ovnen, til den er sprød, ca. 8 minutter
  6. Tag kålen ud og afkøl

One pot

  1. Skær squash og peberfrugt i tern
  2. Pil og hak løget, og pres hvidløget
  3. Del mozzarella i mindre stykker
  4. Varm olie i en mellemstor pande, som tåler at komme i ovnen
  5. Svits løg og hvidløg, og tilsæt dernæst squash, peberfrugt og oregano, og steg yderligere et par minutter
  6. Skær torsk i portionsstykker
  7. Kom cherrytomater på panden, og vend forsigtigt rundt
  8. Lav små fordybninger i tomatsaucen, og læg torskestykkerne i
  9. Fordel mozzarella i tomatsaucen
  10. Krydr med salt og peber, og læg låg på
  11. Stil panden i ovnen i ca. 10 minutter, til fisken deler sig let i flager, når du trykker på den med en finger.
  12. Tag panden ud, og top med ristet grønkål
  13. Servér med brød

Relaterede Artikler