Marineret lammemørbrad
© Tia Borgsmidt

Opskrift på marineret lammemørbrad med sauce piment og spinat

Marineres kødet et par timer, inden det steges, bliver det fuldstændig uimodståeligt. Kødet får lækkert selskab af en sauce på rød peber og fløde samt en spinatsalat med modnet havarti.

Marineret lammemørbrad med sauce piment og spinat

Lammemørbraden bliver vendt i en lækker marinade af olie, rosmarin, hvidløg og citron.

Det er en god idé at marinere mørbraden i god tid, så det kan få masser af smag.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Personer

  • 2 lammemørbrad
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 kvist frisk rosmarin
  • 2 fed hvidløg
  • 1 Revet skal og saft af citron
  • Flagesalt og peber
  • 1 spsk. smør
  • 1 spsk. olivenolie

Sauce piment

  • 1 lille løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. vineddike
  • ½ dl hvidvin
  • 2 dl piskefløde
  • Flagesalt og peber

Spinatsalat

  • 100 g babyspinat
  • Et lille stykke modnet havarti
  • Olivenolie
  • Flagesalt og peber

Sådan gør du

Marineret lammemørbrad

  1. Afpuds mørbraden, hvis det ikke allerede er gjort. Rør olie med hakket rosmarin, presset hvidløg, revet citronskal og saft, og kom det i en frysepose sammen med kødet. Bind knude på posen, og sørg for at massere kødet godt ind i marinaden.
  1. Lad kødet marinere et par timer på køl.
  1. Smelt smørret på en pande, og tilsæt olien.
  1. Steg kødet i ca. 3 min. på hver side.
  1. Tag kødet af panden, og lad det hvile tildækket i ca. 5 min., før det serveres i skiver.

Sauce piment

  1. Pil og hak løget.
  1. Halvér peberfrugt, fjern frøstole, og skær peberfrugt i tern.
  1. Varm olien i en gryde, og steg løg med peberfrugt et par minutter.
  1. Tilsæt vineddike og vin, og lad det koge lidt ind.
  1. Tilsæt fløde, og lad det simre under låg i ca. 5 min.
  1. Blend saucen, og smag til med flagesalt og peber.

Spinatsalat

  1. Skyl spinaten, og slyng den tør.
  1. Vend spinat med revet modnet havarti, og dryp lidt olivenolie over.
  1. Krydr med flagesalt og peber

Servering

Skær kødet i skiver, og anret på to tallerkener med sauce piment og spinatsalat. Krydr med flagesalt og peber.

Marineret lammemørbrad

Lammemørbrad sammen med spinat og en pimentsaus utgjør en elegant hovedrett. Vinglass fra SeChloe, saltkar privat eie.

© Tia Borgsmidt